Da de to Chicagomusikere Joe og Jerry ved et tilfælde bliver vidner til et gangstermord, springer de øjeblikkeligt på et sydgående tog på vej mod Florida, forklædt som Josephine og Daphne, de to nyeste – og knap så charmerende – medlemmer af et rent kvindejazzband. Deres dække er perfekt… indtil en elskovssyg sangerinde falder for "Josephine", en aldrende playboy falder for "Daphne", mens gangsterbossen nægter at falde for deres svindelnummer!

Som ung, idealistisk britisk officer under Første Verdenskrig får T.E. Lawrence ordre på at rejse ind i ørkenen og tage kontakt til den arabiske stammeleder prins Feisal, som er briternes allierede. Snart bliver den gådefulde Lawrence en central figur i arabernes oprør mod den tyrkiske besættelsesmagt, og hans mod og dygtige lederskab gør ham til en nærmest legendarisk skikkelse.

På en fjerntliggende internatskole i den franske provins udspilles et dødeligt passionsdrama. En bedraget hustru og en mishandlet elskerinde har mere til fælles end den samme mand - de frygter og hader den sadistiske despot lige meget. Sammen planlægger de to kvinder det perfekte mord med et vandtæt alibi, men da gerningen er blevet udført, går noget helt forfærdeligt galt.

Hitchcocks thriller om dobbeltheden i mennesket, personificeret af den psykopatiske Bruno (Robert Walker) og den "gode" Guy (Farley Granger), regnes for en af hans bedste film. De to mødes i et tog, Bruno hader sin far, Guy er nyforelsket og træt af sin utro kone. Bruno foreslår, at han og Guy skal "bytte" mord, således at de hver for sig har et alibi. Guy slår Brunos forslag hen som en spøg, men Bruno går ufortrødent i gang med sin del af den foreslåede plan!

Ballademageren Jim Stark er flyttet til en ny by og ny skole, i jagten på stabilitet, men det er ikke let at være den nye fyr. Han forelsker sig i Judy, en lokal pige med sine egne problemer, men hun er kæreste med Buzz, skolens bølle, som udfordrer Jim til et farligt ræs.