Casey er alene hjemme. Hun er ved at gøre klar til popcorn og en god gyser på video. Telefonen ringer - en fremmed mandestemme, han har fået forkert nummer. Kort efter ringer telefonen igen; den samme mand, nu vil han undskylde at han ringede "forkert" før. Telefonen ringer for tredje gang. Nu vil han bare snakke. De snakker om favoritgysere, popcorn og kærester - altsammen meget uskyldigt, lige indtil han siger: "Du fortalte mig aldrig dit navn". "Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder", spørger Casey. "Jeg vil vide, hvem det er jeg kigger på".... Verdens mest uhyggelige gyserfilm er netop startet.
Studentereksamen er i hus - og hvad så nu? Lloyd Dobler beslutter at bruge sine ledige stunder på at bejle til skolens smukke, kloge hoved, Diane Court. Hun har et meget tæt forhold til sin far, der nærer store ambitioner på datterens vegne. Den kickboksende original Lloyd passer dog ikke rigtig ind i billedet, og da skattevæsnet får en klemme på faderen, kompliceres deres forhold yderligere.
Glenn Holland starter i begyndelsen af 60'erne med at arbejde som musiklærer på en amerikansk highschool. Han håber på, at arbejdet vil give ham tid og økonomisk frihed til at forfølge hans egentlige mål, at komponere. Imidlertid viser det sig, at lærergerningen er både krævende og opslugende. Gennem de næste tredive år udvikler Glenn Holland sig fra at være uinspirerende og modvillig til en fremragende lærer, for hvem gerningen bliver det virkelige kald.
Tre kærestepar, det ene mere naivt og dumt end det andet, slæber bogstaveligt talt rundt på et "lig i lasten". Nemmere bliver det ikke, da en rablende gal blanding af Ghostface fra "Scream" og Ben Willis fra "I Know What You Did Last Summer" begynder at svinge kniven... Den hysteriske morsomme scene er sat til en af de bedste satirer, der nogensinde er lavet over den morsomme gysergenre. De grovkornede løjer, ustyrlige visuelle indfald og dumme vitser vil ingen ende tage... Den meget anmelderroste Scary Movie eller slet og rek "Skrækfilm" tager fra start til slut tykt pis på film som "Scream", "I Know What You Did Last Summer", "The Blair Witch Project", "The Sixth Sense" og "The Matrix". Seks dumme teenagere, deriblandt Jon Abrahams (Boiler Room, The Faculty) og Carmen Electra (Baywatch, Cheerleaders) forfølges af en gal seriemorder. Snart begynder både ligene og grinene at hobe sig op!
Da en kongresmands datter kidnappes, bliver politimanden Alex Cross mod sin vilje draget ind i sagen. Han er ved at komme sig over sin makkers død, men da kidnapperen selv ringer Alex op, er han nødt til at tage affære. Kongressamndens datter går ellers på en speciel skole, hvor hun er beskyttet af Secret Service. De kan dog ikke stille noget op da en af lærerne viser sig at være undercover-psykopat, og kaster sin vrede på pigen. Læreren kidnapper hende, og drager selv Alex Cross (Morgan Freeman) ind i sagen. Han er dog ikke alene på den. Han får - igen mod sin vilje - følgeskab af en kvindelig kollega, som føler sig ansvarlig for kidnapningen. Så nu er de to medvirkende, i det der snart bliver en kattens leg med musen.
En psykologisk thriller om den nyligt separerede Claire. Da den karismatiske 19-årige Noah flytter ind i huset ved siden af, falder Claire i et svagt øjeblik for hans charme, og de tilbringer en intens og hed nat sammen. Da Claire forøger at gøre det forbi, går Noahs flirten over i en farlig, voldelig besættelse – og Claire kæmper for ikke at bryde sammen.