Da offshore arbejderen Kjetils kone bliver dræbt i en bilulykke, efterlades han alene med sin seksårige adoptivsøn Daniel. Rollen som enkemand og alenefar er en rolle, han har meget svært ved at håndtere, da han konstant kæmper med selvforagt og følelsen af at være utilstrækkelig. I sin desperation beslutter han sig for at tage Daniel med til Columbia for at finde Daniels biologiske familie. En beslutning der har stor betydning for deres liv.
Ignacio Carrillo er en gudsbenådet akkordeon-spiller. Gennem hele sit liv har han rejst fra landsby til landsby med sit trækspil, som den folkelige tradition byder det, og sunget og spillet sine sange for hvem, han måtte møde på sin vej. Ignacios akkordeon er ifølge legenden forbandet af djævlen, så at den, der spiller på den, aldrig vil kunne holde op med det igen og således er dømt til et liv i ensomhed. Ignacio selv blev dog gift og lod sin omflakkende tilværelse være et afsluttet kapitel, indtil konen pludselig dør, og Ignacio beslutter sig for at gøre en sidste rejse nordpå for at give det besatte instrument tilbage til den mand, der i sin tid forærede den til ham.
Joan Wilder er en følsom forfatter, der skriver de mest romantiske eventyr. Eventyreren Jack Colton er en mere kontant type. Det umage par ramler sammen i Colombias jungle, og snart går det over stok og sten i den hektiske jagt på en kæmpesmaragd.
Da en af præsidentens nære venner myrdes af colombianske narkosmuglere, bliver agenten Jack Ryan sat til at komme til bunds i sagen. Da en gruppe soldater bliver sendt ind i Colombia på straffeaktion og efterfølgende taget til fange, nægter præsidentens lakajer ethvert kendskab, og det bliver op til Jack at få dem ud, straffe de skyldige og oprulle en større konspiration
To uheldige venner bliver overtalt af en tredje til at tage på ferie i Columbia. Da de kommer frem, bliver de klar over turens egentlige formål - at forsøge at fange en colombiansk narkobaron. Uden en plan, uden militær erfaring eller våbentræning opstår der et underholdende kaos, da de tre fjolser forsøger at fange USA’s mest eftersøgte forbryder og indkassere dusøren på 25 millioner Dollars.