Brad Pitt har den altoverskyggende hovedrolle i et ensemble af snigmordere, der alle har et forbundet, men modstridende mål. Det hele foregår i en togtur uden stop gennem det moderne Japan.

Garfield, den verdensberømte, mandagshadende, lasagne-elskende indekat, er ved at have et vildt udendørs eventyr! Efter et uventet gensyn med sin for længst forsvundne far – den sarte gadekat Vic – tvinges Garfield og hans hundeven Odie fra deres perfekt forkælede liv til at slutte sig til Vic i et hylende morsomt røveri.

Håbet om endelig at komme væk fra fattigdom og væmmelige katte gør, at musefamilien Muskowitz beslutter sig til at emigrere til Amerika. Under rejsen over Atlanten, bliver lille Fievel skyllet overbord og flyder på må og få ind i New Yorks havn. Til sin forskrækkelse opdager den lille mus, at der lurer mange farer i det nye hjemland - og gaderne er ikke lavet af ost - som han havde fået fortalt! Et festligt, godmodigt og gribende eventyr! Et tegnet mesterværk for hele familien!

En bombe sprænger i Saudi Arabien, og amerikanere dør. Noget må gøres, og den amerikanske regering sender derfor en gruppe af deres allerbedste terrorbekæmpere til ørkenlandet. Desværre er hverken den saudiske regering eller nogen andre i landet synderligt interesserede i at hjælpe. Men det stopper ikke gruppen, der er villig til at gøre alt for at fange bombemændene.

Jerry Fletcher er en paranoid taxichauffør i New York. Han har masser af teorier om mulige regeringsstyrede sammensværgelser. Han skriver sine teorier i et nyhedsbrev, som han præsenterer for juristen Alice Sutton. Men en dag viser en af hans vanvittige teorier sig at holde stik - men hvilken? Og pludselig er både Alice og Jerry på vild flugt!

FBI-agent Art Jeffries er på spanden efter en gidselsituation, der gik galt. På en rutineopgave finder han en skrækslagen niårig dreng, Simon, hvis forældre er blevet myrdet af agenter fra National Security Agency. De er egentlig på jagt efter Simon, der er autist og ved et tilfælde har brudt NSA's nye og ellers ubrydelige, hemmelige kode, kaldt 'Mercury'. Jeffries redder ham, og snart er de to på hæsblæsende flugt, efterstræbt af politiet, FBI og NSA.

En genetisk udviklet snigmorder med dræbende stil og dødeligt sigte, kun kendt som Agent 47, eliminerer strategiske mål på vegne af en tophemmelig organisation. Men selv den mest professionelle kan blive snydt, så da han en dag selv bliver den jagede, sætter 47 alt ind på at overleve et internationalt spil om liv og død. Nu venter der hans tidligere arbejdsgivere en skæbne, der er værre end døden. De må betale prisen for deres forræderi til Hitman! Et af verdens bedst sælgende hit action videogames, HITMAN, kommer skrigende til live med kuglerne kvinende fra begge højtkalibrede pistolløb i denne benhårde, ucensurerede action-thriller med Timothy Olyphant (Die Hard 4.0) i hovedrollen. Danske Ulrich Thomsen spiller med som russisk skurk.

Angela Bennett er systemanalytiker for et computerfirma. Faktisk er Angela lidt af en nørd - hun har svært ved at løsrive sig fra sin computer, og har ikke stor kontakt med mennesker af kød og blod. En dag kommer hun uforvarende i besiddelse af et program, som kan hacke sig ind overalt og som spreder bunker af falsk information i sit spor. Ejerne af programmet vil selvfølgelig ha' fingre i det - og i Angela.

Lejemorderen Jim Terrier får til opgave at likvidere en afrikansk minister. Otte år senere arbejder Terrier som nødhjælpsarbejder, da han indhentes af sin blodige fortid. Nogen fra hans gamle foretagende ønsker ham død - men hvem?

Hankatten Garfield feder den af. Maden bliver serveret og kurven står klar, når døsen trænger sig på. Men da Garfields ejer, Harald, anskaffer sig hundehvalpen Futte, går der hårdknude i hårbollerne. Garfields driverliv er i fare og Futte er ikke engang særlig nuttet. Garfield gør dit bedste for at bringe Futte i fordærv, men da Futte kidnappes af en ondskabsfuld hundetræner, kommer en helt ny følelse til Garfield: Skyldfølelse. Han kaster sig ud i en farefuld mission for at få Futte ud af fedtefadet og sig selv ud af kattepinen

Garfield og Futte tager til England, hvor tilfældighederne vil, at den madglade kat bytter plads med den royale kat Prins, der netop har arvet et kæmpe slot. Pludselig har Garfield tjenende ånder på hver en finger og levet livet i sus og dus. De mange penge giver også fjender, der meget gerne ser Garfield skaffet af vejen, men det er ikke slut, før den fede kat synger...

Michelle Rodriguez spiller den hårdkogte lejemorder Frank Kitchen. En dag slår Frank den forkerte person ihjel, og da han vågner op, opdager han, at han er blevet forvandlet til en hun. En kirurg blot kendt som 'The Doctor' (Sigourney Weaver) har foretaget en kønsskifteoperation på Frank og forvandlet ham til en smuk kvinde. Den ubehagelige overraskelse kræver naturligvis en grusom hævn!

Velkommen til Dead or Alive - verdens mest ekstreme fight-turnering er i gang! Tina, Christie og Kasumi modtager på mystisk vis invitationer til det tophemmelige fight-battle, Dead or Alive, på en isoleret tropeø. De tre babes er verdensklasse fighters, men på øen indser de, at de skal kæmpe mod større kræfter end deres kampmodstandere for at indkassere pengepræmien... og slippe levende fra øen! Tecmos legendariske kampsportsspil er blevet til en hårdtslående filmatisering med non-stop action og top-kampkoreografi af manden bag The Transporter og en række af verdens bedste atleter og fightere.