CIA-agenten Evelyn Salt anklages for at være russisk spion med planer om at snigmyrde USA's præsident. Det lykkes hende at flygte, og i et hæsblæsende kapløb med tiden og med pistolkugler flyvende om ørerne må hun nu forsøge at finde den virkelige forræder og rense sit eget navn.

Clint Eastwood spiller den geniale og dybt engagerede filmskaber John Wilson, som er fast besluttet på at gøre sit nye projekt i Afrika til et personligt eventyr, hvor han skal jage en vild elefant. Det er en barsk og medrivende fortælling baseret på en roman af manuskriptforfatteren Peter Viertel, som i 1950 arbejdede sammen med instruktøren John Huston i Afrika for at lave ’Afrikas dronning’.

Denne "Øst-Western" foregår i tressernes New York. Den fortæller historien om en sherif fra Arizona, der skal ledsage en udvist fange. Men i Manhattans betonjungle bliver fangen væk.Coogan's Bluff bruger sin opbygning til både at vise humoristiske kontraster, men også til at skabe et væld af asociale typer, der er udstødt af samfundet og som på den sociale rangstige befinder sig et sted mellem Eastwoods gådefulde, farlige western-type og de alfonser, svindlere, hippier og politimænd, han møder i den store by.

Barney Ross er lejesoldat. Gennem et helt liv har han ladet sig hyre til det beskidte arbejde, til at rydde op eller til at gå ind, hvor det var for farligt at sende de regulære tropper. Således er det også denne gang, hvor han hyres til at gennemføre et kup mod en besværlig, sydamerikansk diktator, men her er tingene ikke helt, hvad de ser ud til, og han og hans næstkommanderende undslipper kun med nød og næppe - og bliver nødt til at efterlade deres lokale kontakt. Men, at Barney og hans mænd kan ofres af deres arbejdsgivere, betyder ikke, at de lader hinanden i stikken¿ eller andre. Barney sætter sig for at overtale sit lille team af garvede krigere til gå i aktion på egen hånd for derved at give deres blodige håndværk en mening.

I Californiens vidtstrakte ørken ligger U.S. Army's mest hemmelige og velbevogtede bygninger - Center 3 laboratoriet for biologisk krigsførelse. Her opbevares "The Satan Bug", det mest djævelske virus der nogensinde har eksisteret. En hel flaske kan, på bare et par uger, dræbe alt liv på jorden. En beholder med virusset er blevet stjålet af en terrorgruppe, som nu udsætter en lille by i Florida for smitten. Og det næste mål er endnu større: Los Angeles. Specialagent Lee Barett sættes på sagen. Kan han nå at forhindre, at Englenes By bliver et helvede på jorden? Tiden er ved at løbe ud, og verden holder vejret.

Brannigan er en hårdtslående politimand fra Chicago, som bliver sendt til London, for at hente en farlig gangster, men gangsteren bliver kidnappet. Sammen med det langt mindre aggressive engelske politi, må Brannigan på jagt, med lejemordere i hælen, i en by meget langt fra Amerika.

Bitch Slap er en yderst original hyldest til 70ernes chauvinistiske "exploitation"-film. I stil med Tarantinos og Robert Rodriguez' Grindhouse-serie blander filmens instruktør Rick Jacobson lækre damer, voldsfascination, hurtige biler og rappe replikker til en saftig og surrealistisk filmcocktail - men med et moralsk twist. I filmen møder vi de tre fandenivoldske og gudesmukke hundjævle - the sexbomb, psycho-slut og the stripper - der er taget til et fjernt skjulested i ørkenen for at afpresse en hensynsløs forbryderkonge fra underverdenen for en massiv mængde penge. Gennem bizarre møder med alt fra cirkusfreaks til liderlige nonner afslører pigerne lidt efter lidt deres personlige bevæggrunde, som langsomt ændrer troskaben mellem dem. Og da flere kriminelle dukker op for at få en del af kagen, bryder helvede løs. Verdens skæbne hænger pludselig i en tynd tråd og efterlader pigerne overfor en forbryder, større end de nogensinde havde forventet... dem selv.