Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren

Peachy og Daniel gør tjeneste som engelske officerer i Indien, der er en del af det britiske imperium. De to soldater har gang i en række mere eller mindre lyssky foretagender for at forsøde livet med ekstra penge. Helt galt går det på en ekspedition til Afghanistan, hvor Daniel bilder de lokale ind, at han er en reinkarnation af Alexander den store.

En kamelunge bliver afvist af sin mor og kun et ritual kan redde det.

Efter krigen vender Susanne hjem fra en kz-lejr til et Berlin i ruiner og finder sin lejlighed beboet af den alkoholiserede Hans Mertens. Langsomt spirer en forelskelse hos dem begge, og alt tegner lyst, indtil Mertens opdager, at hans gamle kaptajn, som beordrede grusomme masseeksekutioner i Polen unden krigen, lever i bedste velgående.

Hee-Bong har en lille café ved bredden af Seouls Han-flod. Han er enlig far og mens midlerne er små, er familiesammenholdet stort. Floden gemmer dog på en hemmelighed, som får store konsekvenser for den lille familie: En gigantisk, muteret haletudse, der skaber rædsel i hele den koreanske hovedstad, og som vælger at kidnappe Hee-Bongs yngste datter.

Ai­dan ja­ger som 35-årig fort­sat en kar­ri­e­re som sku­e­spil­ler uden held, mens hans kone for­sø­ger fa­mi­li­en. Men da øko­no­mi­en bli­ver for snæ­ver, tvin­ges Ai­dan til at tage bør­ne­ne ud af sko­len og give lek­tio­ner i hjem­met, og det bli­ver star­ten på en rej­se, hvor fa­mi­li­en skal fin­de en vej til­ba­ge til hin­an­den og stå sam­men for at kla­re li­vets ud­for­drin­ger.

I 1939 bliver Edward Wilson rekrutteret til det hemmelige broderskab Skull and Bones, grobunden for fremtidige verdensledere. Wilsons skarpe intellekt, pletfrie ry og oprigtige tro på amerikanske værdier gør ham til spidskandidat til en karriere inden for efterretning, og han bliver hurtigt rekrutteret til at arbejde for OSS (forløberen for CIA) under 2. verdenskrig. I løbet af sin lange karriere i CIA bliver Edwards idealisme langsomt nedbrudt af en voksende mistænksomhed, der afspejler den kolde krigs paranoia. Efterhånden indføres Edwards metoder som standardprocedurer i CIA, og hans troskab til fædrelandet betyder, at han er villig til at ofre alt, selv sit familieliv.

Justin Cobb er 17 år, og han sutter stadig på sin tommelfinger! Selvom det bekymrer hans mor, irriterer hans far og truer hans tilnærmelser til veninden Rebecca, er det først da hans \"guru\"-tandlæge, Perry, hypnotiserer ham, at Justin lægger tommelen på hylden. Men hypnosen lukker op for et væld af andre problemer. Og da hash og beroligende piller bliver erstatning for tommelfingeren, får Justin igen brug for helbredelse. En helbredelse, der er helt op til ham selv…