Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren
I det feudale Japan, under en blodig krig mellem klaner, støder to kujonagtige og grådige bønder, soldater fra en besejret hær, på en mystisk mand, der fører dem til en fæstning skjult i bjergene.
Nathan Algren er krigsveteran fra den amerikanske borgerkrig. Han tager til Japan for at lære kejser Meijis tropper at bruge skydevåben i kampen mod landets sidste samurai. Men Algren bliver taget til fange af samuraien og ændrer livssyn, da han møder samuraiernes ældgamle traditioner og deres æreskodeks.
Du må tage en blodig hævn - dette er de sidste ord, som Yukis mor presser over sine læber, inden hun udånder. Under hele sin opvækst lærer den unge pige Yuki, at meningen med livet er at søge hævn over de forbrydere, der myrdede hendes far og bror, og som forbrød sig mod hendes mor. Fængslet på livstid for mordet på en af banditterne beslutter moderen Sayo sig for at lære sin datter, hvordan hun skal realisere ønsket om hævn! Yuki må derfor lære sig alt om, hvordan man håndterer et sværd, hvordan man dræber sin modstander, og at man aldrig under nogen omstændigheder udviser nogen form for barmhjertighed. Oplært som lejemorder er Yuki klar til at udleve sin mors drøm i skikkelse af den hævnende engel Lady Snowblood!!!
Den jødiske familie Krichinsky kæmper for at opbygge en ny tilværelse i amerikanske Baltimore i begyndelsen af det 20. århundrede. Sønnen Jules vokser op i USA og har derfor andre værdier end sine forældre. I stedet for et liv med hårdt manuelt arbejde forsøger han sig i stedet som sælger og ender med at åbne byens første tv-butik.