I en gudsforladt del af Syd-Amerika findes 4 desperate mænd. De går med til en ren selvmordsopgave, da de under hårdt tidspres skal køre lastbiler fyldt med nitroglycerin gennem et farefuldt bjerglandskab. På vej mod målet med den stødfølsomme og højeksplosive last sættes både nerver, venskab og mod på prøve.
En blandet selskab af etablerede samfundsborgere og mere skumle eksistenser rejser med diligence fra New Mexico mod en koloni ved Lordsburgh trods risiko for at blive angrebet af apache-indianere. Undervejs samler de den undvegne fange Ringo Kid op, der søger hævn for mordet på sin far og bror. Under turens strabadser viser det sig, at mod og medmenneskelighed ikke hænger sammen med social status.
Sir Robin af Locksley rager uklar med de normanniske autoriteter i middelalderens England. Som fredløs flygter han ud i skoven, hvor han under navnet Robin Hood samler en gruppe af usædvanlig lystige mænd. Gruppen begynder at stjæle fra de rige normanner og give til de fattige angelsaksere. Til stor fortrydelse for sheriffen af Nottingham.
Den højtdekorerede krigshelt John Rambo har ingen venner eller familie, da han vender hjem fra Vietnam. Han arresteres for løsgængeri, men flygter fra fængslet. Politiet påbegynder en storstilet menneskejagt i de omliggende skove uden at vide, at Rambo er ekspert i guerillakrig.
Fletcher Christian leder et succesfyldt mytteri mod den hensynsløse Kaptajn Bligh på skibet HMS Bounty i 1787. Et år senere vender Bligh dog tilbage til skibet, fast besluttet på at hævne sig på Christian og resten af besætningen.
Den retskafne irske læge Peter Blood bliver dømt til slaveri på Jamaica. Heldigvis undslipper han, og under navnet Kaptajn Blod gør den tidligere læge de karibiske farvande usikre for de spanske skibe. Undervejs smelter han pigehjerter og sætter skurke på plads.
I en af Michael Curtiz' festligste eventyrfilm er Errol Flynn en engelsk kaptajn, Geoffrey Thorpe, som i det 16. århundrede leder et søslag mod en spansk galeon. Han erfarer, at spanierne lægger planer om at føre krig mod England og skynder sig hjem for at advare sin dronning, Queen Elizabeth I. Men magtfulde medlemmer af dronningens stab, der ikke kan lide hans piratmetoder og kun ønsker at fremme egne interesser, vil have Thorpe stillet for en domstol.
Jægeren James Parker leder en ekspedition på jagt efter elefanternes sagnomspundne kirkegård i Afrikas jungle. Med sig har han sin dejlige datter Jane, der vækker abemennesket Tarzans opmærksomhed. Tarzan har levet hele sit liv i junglen, og selvom han hverken kan tale eller spise med kniv og gaffel, er han en god ven at have blandt Afrikas mange farer.
Efter nogle grådige mænd har fået Edmound Dantes uretmæssigt fængslet i 20 år for uskyldigt at have leveret et brev, der er betroet ham, flygter han for at hævne sig på dem.
Efter et skibsforlis strander Emmeline og Richard på en tropeø. De vokser op og bliver ét med den natur, de lever i, og med tiden udvikler de to teenageres forhold sig til kærlighed. Spørgsmålet er, om de nogen sinde vender tilbage til civilisationen.