Gerry Conlon er en ubetydelig tyv i 70'ernes splittede Belfast, og hans største interesser er at drikke sig fuld og feste, hvilket hans stille og skrøbelige far Giuseppe er meget imod. Da Gerry gør IRA vrede, sender hans far ham til England, hvor hans udskejelser gør, at han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han er uskyldig, men tvinges til at tilstå terroristers bombeangreb og idømmes livsvarigt fængsel. Den uskyldige Giuseppe bliver også anholdt og fængslet, og i fængslet opdager Gerry langsomt, at faderens tilsyneladende skrøbelighed dækker over en utrolig styrke og klogskab. Sammen med en meget engageret forsvarer beslutter Gerry at få sin uskyld bevist, rense sin fars navn og afsløre sandheden bag en af juraens mest skamfulde begivenheder i nyere tid.
Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.
Første Verdenskrig lakker mod enden, da Mathilde får besked om, at hendes forlovede er blevet dømt af en krigsret. Straffen er forvisning til ingenmandsland mellem de franske og tyske tropper og dermed den sikre død. Men Mathilde er sikker på at hendes udkårne har overlevet, og hun beslutter at rejse mod fronten for at afklare hans skæbne.
Efter år i fængsel forsøger en ung mand at lægge sin traumatiske og voldelige fortid bag sig og starte på en frisk. Han vælger navnet Jack og flytter til Manchester, hvor han lige så stille begynder at falde til og indleder et forhold til kollegaen Michelle. Men fortiden spøger i baggrunden, og Jack må kæmpe for at komme overens med sin egen historie, så han igen kan se fremad.
Under 2. Verdenskrig har besætningen på bombeflyet "Memphis Belle" klaret 24 missioner uden døde. En imponerende rekord og gennemføre de 25 missioner, er krigen slut for deres vedkommende. Men den sidste mission viser sig også at være den værste, da "Memphis Belle" bliver udvalgt til at deltage i bombningen af den stærkt befæstede by, Bremen.
Som 18-årige bliver soldaterne Gulliver og Tate udstationeret i den fredsbevarende del af den Britiske hær i Irak i 2003. Deres kaptajn mister livet da han bliver offer for en vejsidebombe og herefter står kompaniet tilbage uden hverken leder eller moral. Efter ordre fra øverstbefalende gennemsøger soldaterne huse efter gerningsmanden og tilbage i lejren tager hændelserne fart. Mærkede for livet af de grusomme hændelser vender de hjem til England hvor krigens spøgelser stadig hjemsøger dem.
Året er 1776. Amerika er i oprør mod sin forhadte engelske kolonimagt. Faktisk vil Tom Dobb bare passe sig selv og sin søn Ned, mens den amerikanske revolution langsomt tager form. Men da Ned bliver narret til at melde sig ind i hæren, melder Tom sig også for at finde og beskytte sit afkom, og snart spiller han en afgørende rolle i Amerikas blodige kamp for selvstændighed. Undervejs forelsker han sig i aristokraten Daisy, som har forladt sin klasse til fordel for rebellerne.