Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.

Den berømte ekspert i militærstrategi, General Irwin,er blevet dømt ved en krigsret og afsoner sin straf i et stærkt bevogtede militærfængsel, ledet af den barske oberst Winter. Winter har umiddelbart stor respekt for den tidligere legendariske general, men da Irwin kritiserer fængselsinspektøren, bliver de fjender. Det bliver til en regulær krig, da Irwin samler sine medfanger i en hær for at tage magten i fængslet.

Da den kinesiske konsuls 11-årige datter kidnappes, bliver detektiven Lee hentet fra Hong Kong til Los Angeles for at opklare sagen. FBI mener derimod ikke at Lee kan gavne eftersøgningen, og de ansætter politimanden James Carter til at holde Lee på afstand. Efter at have set hinanden an, bliver Lee og James et effektivt makkerpar, og sammen sætter de alt ind på at redde konsulens datter.

Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.

Matt Lee Whitlock er en højt respekteret politichef i den lille by Banyan Key i Florida, men han bliver pludselig rodet ud i alvorlige problemer, da han "låner" sin hemmelige elskerinde 500.000 dollars - og hun efterfølgende bliver brutalt myrdet sammen med sin ægtemand! Alle beviserne for det uhyggelige dobbeltmord peger nemlig mod Matt, så nu må han hele tiden være et skridt foran sin egen politistyrke for at nå at opklare forbrydelsen, inden han selv bliver arresteret.

Kaminsky er for voldelig for FBI og bliver smidt ud. Der bliver dog brug for hans særlige evner, da mafiaen dræber hans gamle chefs søn. Det eneste, Kaminsky skal gøre for at få sit gamle job tilbage, er at gå undercover, infiltrere mafiaen og en gang for alle sætte disse tvivlsomme elementer endeligt på plads.

Narko fra Bahamas vælter ind i Florida. Under ledelse af specialagent Vic Cooper slår Toldvæsenet til i en storstilet razzia mod Miami International Airport. En total fiasko, der resulterer i en syndflod af klager. Cooper er tilsyneladende overanstrengt, så chefen sender ham på "ferie". Det afholder ham nu ikke fra at fortsætte efterforskningen. Hans mistanke retter sig mod en gruppe fanatiske faldskærms-entusiaster, der dyrker den allerfarligste disciplin i en i forvejen risikofyldt sport: Skydivning. Om natten! Der findes kun én måde at infiltrere gruppen på - den hårde måde. Cooper ved, at han træder ind en højrisiko verden befolket af adrenalinhungrende actionjunkier, der ikke regner menneskeliv for noget...