Johnny Clay planlægger at lave et sidste stort kup for derefter at trække sig tilbage for at leve et borgerligt liv med sin kæreste Fay. Sammen med en gruppe småforbrydere tilrettelægger Johnny detaljeret et den kup mod en galopbane. Men i planlægningen er der ikke taget højde for den menneskelige faktor.

Corey forlader fængslet med en plan til et dristigt juvelkup. Efter et opgør med sine tidligere kammerater møder han Vogel, der er på flugt fra politiet. Men kuppet kan kun udføres, hvis de to kan finde en skarpskytte, der vil medvirke. Imens benytter den utrættelige politimand Mattei alle kanaler og metoder for at opspore Vogel.

Gangsteren Danny Ocean er knap nok sluppet ud af fængslet, før han samler et hold af hjælpere for at iværksætte det største kup i Las Vegas’ historie. Tre kasinoer. Elleve mand. 150 millioner dollars i bytte. Og så en eks-kone, som tilfældigvis kommer sammen med kasinoejeren.

Mød Jackie Brown, en 44-årig stewardesse som suplerer sin indkomst ved at smugle kontanter til Mexico. Manden hun gør det for, hedder Ordell, han er våbensmugler og iskold dræber. Ham vil strisserne meget gerne have fat i, så derfor stoppper de en dag Jackie. Hun får valget mellem at stikke Ordell (og ende på kirkegården) og at stikke strisserne fingeren (og ende i fængslet). Men Jackie har en helt tredje plan - og nu begynder et dødsensfarligt spil om en halv million af Ordells dollars...

Mestertyven Charlie Croker begår sammen med sin bande et kup i Venedig, hvor de stjæler guldbarrer til en værdi af 35 millioner dollars. Alt skulle nu se perfekt ud, men efter kuppet bliver banden forrådt af et af medlemmerne, Steve. Han myrder pengeskabseksperten John Bridger og stikker af med guldet. Crocker lader sig dog ikke slå ud af det. Han samler banden igen, og de allierer sig med den smukke pengeskabsekspert Stella. Sammen vil de stjæle guldet tilbage, og Crocker lægger en snedig plan, hvis vigtigste ingrediens er tre små biler og en gigantisk trafikprop!

Tre år efter Danny Ocean og Co. havde stor succes som kasinorøvere samles gruppen igen. Denne gang gælder det Europa, hvor banden vil gennemføre tre store røverier i henholdsvis Rom, Paris og Amsterdam. Den komplicerede planlægning bliver ikke nemmere af kasinoejer Benedicts hævnplaner, en nævenyttig Interpol-agent og en fransk gangster.

At få fingre i tingene? Nemt nok. At slippe væk efter røveriet? Mestertyven Joe Moore ved, at det er den svære del. Men han opdager snart, at det allersværeste er at lægge en kriminel løbebane bag sig.

Den uimodståelige Joe og hans hypokondriske partner Terry er stukket af fra fængslet. På deres vej gennem USA og under navnet "The Sleepover Bandits" røver de den ene bank efter den anden for at finansiere deres fremtidige plan om et øjensynligt mere lovlydigt liv syd for grænsen. I deres spor efterlader de kaos, forklædninger, smadrede biler og en tilbedende offentlighed lige indtil de møder Kate, en frustreret husmor som de tilfældigt "støder ind i" på vejen…

Mac stjæler ting, som ingen anden tyv kan komme i nærheden af. Senest en Rembrandt, som han nåede frem til gennem et vindue højt oppe på en skyskraber. Forsikringsbranchens sidste håb er Gin, der går undercover som tyv og sætter en fælde for Mac. Hun frister ham med stadig større kup - og med sin velformede krop - i håb om at fange ham med kosterne under armen. Han sætter imidlertid også en fælde for hende, og hun har faktisk en helt anden plan, og han er faktisk også temmelig tiltrækkende. Hvem snyder hvem - og hvem er mest forførende?

Ingeniøren Ben Jahrvi har forladt sit firma, Nova Robotics, og bor nu i storbyen, hvor han sælger miniaturekopier af sin robot nr. 5 på gaden. Han bliver opdaget af en legetøjsfabrikant, der ønsker 1000 robotter leveret inden jul. For at nå den stramme deadline må Ben have hjælp af prototypen Johnny Five, hvis kunstige intelligens dog ikke er gearet til at modstå storbyens mange svindlere.

Betjenten Meechum har haft stor succes som kriminalforfatter, men han er løbet tør for ideer. Det vil lejemorderen Cleve gerne gøre noget ved. Han er nemlig blevet fyret af sin boss Madlock og er nu meget ivrig efter at fortælle om sit morderiske liv. Cleve håber, at Meechum vil skrive en bestseller og gøre dem begge rigtig rige. Den plan synes Madlock ikke så godt om.

Matt Dillon, Jean Reno og Laurence Fishburne spiller hovedrollerne i denne hæsblæsende actionthriller. En gruppe sikkerhedsvagter fra et firma, der specialiserer sig i armerede pengetransporter, sætter livet på spil i et forsøg på at gennemføre det ultimative kup- mod deres egen virksomhed. De udtænker en tilsyneladende idiotsikker plan for at røve enformue, uden at nogen kommer til skade. Men da et vidne uventet blander sig, går planen hurtigt i vasken, og så kan alt ske.