I Vitelloni er en af Federico Fellinis mindre kendte film, som dog indeholder mester-instruktørens sædvanlige sans for skarp observation af menneskelige skæbner. Filmen er et karakterstudie af fem unge mænd, som holder til i en lille, isoleret by ved Adriaterhavet. Deres utilfredshed og rastløshed fører dem ud i forskellige aktiviteter, der ikke alle er lige beundringsværdige. Godfather-kompo-nisten Nino Rota har skrevet filmens enkle og udtryksfulde musik.

Anden del af Sissi – den anmelderroste filmserie fra 1950’erne – er en mere eller mindre autentisk beretning om den unge kejserinde Elizabeth af Østrigs første år. Først og fremmest er det konflikterne med hoffets strenge regler og hendes intolerante svigermor, der giver problemer for den unge kvinde, som er vant til at få sin vilje. Da en lille prinsesse kommer til verden, og der stilles krav om, at hendes opdragelse skal lægges i hænderne på fremmede, gennemlever Sissi sin første ægteskabskrise. Og først da begge parter bøjer sig – da Sissi accepterer at følge skik og brug, og hun får lov til at beholde sit barn – bliver der banet vej for forsoning og en lykkelig slutning.

Den gravide Sarah mister sin mand i en bilulykke. Nogle måneder senere nærmer fødslen sig, og i stor sorg beslutter Sarah at blive alene hjemme juleaften. En fremmed klædt i sort banker på døren og insisterer på at komme ind!

Modsætninger mødes og sød musik opstår og her kunne historien så have sluttet. Den unge, smukke Alison (Katherine Heigl) er blevet tilbudt drømmejobbet på en stor tv-station. Ben (Seth Rogen) derimod bor sammen med fire gamle venner, hvis dagligdag mest af alt minder om en stor abefest. Alt ser som bekendt anderledes ud igennem sprittåger og da Alison og Ben lettere lakket til mødes en aften i byen er det mere end musik, der opstår. Men da Ben nogle uger senere bliver ringet op af Alison, er det ikke for at invitere ham ud på en ny date. Det er for at fortælle, at hun er gravid. Hvad man har nu er to mennesker, der helst ikke vil have noget med hinanden at gøre, en misbilligende storesøster, en mand der under tøflen, Bens noget anstrengende venner og en masse spørgsmål.

Der er noget helt galt i den lille landsby i Midwich. En usynlig kraft har invaderet byen, og pludselig er ti af byens kvinder gravide. De ti kvinder føder samtidig - og så begynder terrorregimet! Den lokale fysiker, Dr. Alan Chaffee, og den statslige videnskabsmand, Dr. Susan Verner, går sammen om at opklare sagen. Befolkningen i Midwich må forsøge at finde en måde at stoppe børnene i landsbyen på.

Chris og Lisa er et ungt par som flytter ind i deres drømmehus i en forstad til Los Angeles. Men Chris er hvid og Lisa sort, og den blanding synes deres nye nabo Abel ikke særlig godt om. Abel er politibetjent og har derfor alle muligheder for at genere det unge par på det groveste. Den mulighed udnytter han systematisk i en sådan grad, at Chris og Lisa begynder at frygte for deres liv.