Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.

Rainer Werner Fassbinders film om tre kvinders samliv og forhold er efter sigende modelleret efter den klassiske Hollywood produktion The Women, som imidlertid i sammenligning forekommer temmelig konventionel. Fassbinder fortæller sin historie næsten udelukkende fra soveværelset hos den succesrige designer Petra (Margit Carstensen), hvor hun hundser med sin sekretær (Irm Hermann), og tiltrækkes af den unge Karin (Hanna Schygulla).

Det vestlige USA har langtfra eneret på at lægge landskaber til roadmovies. Australiens øde landeveje indbyder også til lange ekspeditioner ud i den australske vildmark, og flere instruktører har lavet roadmovies i Australien. Et af det mest iøjnefaldende forsøg var The Adventures of Priscilla: Queen of the Desert fra 1994, hvor tre dragqueens drager af sted fra Sydney til ørkenoasen Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Bernice, Tick og Adam er tre transvestitter i deres bedste alder, som har gjort det til en levevej at optræde med store ekstravagante shows. De optræder normalt kun i Sydney-området, men får så et tilbud om et show med alt betalt på et kasino i Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Kunsten er at komme fra Sidney til Alice Springs i en gammel bus uden at få alt for mange ridser i lakken - helt bogstaveligt...

Den unge kampsportsentusiast Kham, der må begive sig ud på en farefuld færd, da hans to elskede elefanter bliver indfanget af et internationalt mafiasyndikat og smuglet til Sydney. Under sin mission finder han dog allierede i sin kamp i form af en thailandsk politibetjent og en ung thailandsk slavepige, men Khams mange modstandere er sværere at få bugt med end som så. Kham sætter efter skurkene med bagagen fuld af cirkelspark og knogleknusertricks.

Året er 1825 på den australske ø Tasmanien. Den unge irske fange Clare vil have hævn over en engelsk officer. Med sig har hun Billy, en aboriginal tracker, som er plaget af sine egne dæmoner.

Det er jul. Den tjekkede karrierekvinde fra New York, Meredith har sagt ja til at tage med sin forlovede Everett hjem til hans excentriske og tæt sammensvejsede familie i New England - som hun nu skal møde for første gang.

Helen Harris (Kate Hudson) lever sit drømmeliv. Hun har et velbetalt job på New Yorks hotteste modelbureau og tilbringer nætterne på Manhattans mest trendy klubber. Men en dag får Helen, ganske uventet, forældremyndigheden over sin søsters tre børn. Og det kan godt være, at Helen er statens smarteste moster, men karriere og vildt natteliv passer meget dårligt sammen med rollen som mor til tre. Helen tvinges snart til at indse, at hun må vælge mellem jet set-livet og de nye små vidundere i hendes liv. Hun får støtte af børnenes nye skoleleder, den unge stilfulde præst, Dan Parks (John Corbett) – som er mere end villig til at hjælpe Helen...