Gerry Conlon er en ubetydelig tyv i 70'ernes splittede Belfast, og hans største interesser er at drikke sig fuld og feste, hvilket hans stille og skrøbelige far Giuseppe er meget imod. Da Gerry gør IRA vrede, sender hans far ham til England, hvor hans udskejelser gør, at han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han er uskyldig, men tvinges til at tilstå terroristers bombeangreb og idømmes livsvarigt fængsel. Den uskyldige Giuseppe bliver også anholdt og fængslet, og i fængslet opdager Gerry langsomt, at faderens tilsyneladende skrøbelighed dækker over en utrolig styrke og klogskab. Sammen med en meget engageret forsvarer beslutter Gerry at få sin uskyld bevist, rense sin fars navn og afsløre sandheden bag en af juraens mest skamfulde begivenheder i nyere tid.

Irland 1920. Det netop overstået valg til det nye irske parlament har givet overvældende støtte til Sinn Fein, med deres ideer om selvstændighed, socialisme og skabelsen af en selvstændig stat. Dette kan den britiske overklasse ikke acceptere, og indsætter 7000 paramilitære styrker, som blev kendt som “black and tans” Damien er netop blevet færdig uddannet som læge, og har fået arbejde i London på et af landets bedste hospitaler. Men da han overvære to episoder af de brutale overgreb som “black and tans” udøver på lokalbefolkningen, ændre han mening og slutter sig til sin bror Teddy, i IRA’s befrielseskamp. IRA vinder frem og briterne giver tilsidst efter og tilbyder irerne en traktat der vil stoppe blodsudgydelserne. Ikke alle er dog enige i at det er frihed man har vundet, og en desperat borgerkrig bryder ud. Damien og Teddy står nu i et kæmpe dilemma som får fatale følger.

Davey Gillen og Gerry Campbell sidder begge bag tremmer i Maze-fængslet i Nordirland i starten af 1980'erne. De er IRA-sympatisører og får regelmæssigt tæv af fangevogterne. Samtidig kæmper de for at få IRA anerkendt som politisk organisation, så de kan blive anerkendt som politiske fanger. Deres kamp fører ikke rigtig nogen vegne. En dag beslutter en anden IRA-fange, Bobby Sands, at tage nye metoder i brug. Han starter en sultestrejke.

Borgerrettighedsforkæmperen Ivan Cooper har travlt med de sidste forberedelser inden starten på en fredelig protestmarch i den nordirske by Derry - bl.a. med at overtale de forskellige grupper på den irsk-katolske side til ikke at lave ballade. I det militære hovedkvarter er stemningen også anspændt. Den britiske øverstkommanderende er opsat på at statuere et eksempel og har udkommanderet ekstra mandskab i form af hårdkogte 'paras' (faldskærmssoldater). Pga. den overvældende militære tilstedeværelse forsøger Cooper at omdirigere demonstrationen. Men en del af demonstranterne fortsætter ad den planlagte rute og ryger dermed lige direkte ind i briternes afspærringer, hvor soldaterne venter med skarpladte våben...

En gangsterchef i London søger at drage den amerikanske mafia ind i et samarbejde. For at undersøge forholdene sendes en mafiamand til London, hvor så helvede bryder løs.

Året er 1971. Gary er en ung, britisk rekrut, der sammen med sin deling træner med henblik på en kommende udstationering i Vesttyskland. Meget overraskende sendes de imidlertid til Nordirland, hvor de havner midt i en smeltedigel i forsøget på at løse en kritisk situation forårsaget af en optrapning af IRA's terrorhandlinger. Garys deling får til opgave at patruljere i Belfast, men før han ved af det, bliver han adskilt fra resten af gruppen og befinder sig pludselig mutters alene på fjendtligt territorium, fanget bag fjendens linjer i noget, der mest af alt kan karakteriseres som en krigszone. Af frygt for konsekvenserne smider Gary sin uniform og bliver den ensomme ulv i et spindelvævsagtigt IRA-domineret kvarter og det udsete offer for en regulær menneskejagt. Højst uventet får han midt i krisens stund hjælp fra en dreng. Men er han én, man kan stole på?

Jack Ryan, der har trukket sig fra sit job som analytiker i CIA, er rejst til London for at feriere lidt sammen med sin hustru Cathy og deres datter. Familieidyllen bliver imidlertid pludselig afbrudt, da Ryan uden for Buckingham Palace må forpurre et irsk terrorangreb imod et vigtigt medlem af den engelske kongefamilie. Ryan bliver dagens helt, men hans impulsive handling får konsekvenser, som han ikke havde drømt om, da den fanatiske terrorist Sean Miller snart retter et angreb imod Jack Ryans egen familie.

IRA-soldaten Martin Fallon er efter et tragisk fejlslagent attentat blevet træt af Nordirlands endeløse borgerkrig. Han flygter til London, hvor han via en kynisk gangster, får chancen for at flygte videre til USA, men prisen herfor er at han skal myrde en ganster-rival. Nødtvungent gennemfører han dette sidste mord, men desværre bliver en præst vidne til mordet. Og for en rettroende katolik er den slags mere end blot et ubetydeligt problem.