Livet på en amerikansk high-school, når det udvikler sig allerværst: Skolen styres ikke længere af hverken rektor eller lærerne, men af en brutal bande punkere, anført af 16-årige Stegman. Med trusler, afpresninger og vold slår de atmosfæren an, og de positivt indstillede elever har ikke en chance.
Vampyren Edward Cullen og hans familie flytter fra byen Forks for at beskytte teenagepigen Bella fra deres farlige verden. Bella søger trøst hos sin barndomsven Jacob Black - men også Jacob gemmer på en overnaturlig hemmelighed. Da Bella pludselig står ansigt til ansigt med en gammel fjende, bliver det klart, at hendes liv stadig er i fare.
Den rystende historie om en forstyrret ung mands forsøg på at vinde hengivenhed hos en intetanende ung kvinde. Da Doug første ser Amy, falder han straks for hende og begynder at iagttage hver eneste bevægelse hun foretager sig og går så langt som til at opsætte spionkameraer i hendes lejlighed. Men hans fascination vokser til besættelse og han kan ikke længere nøjes med bare at se.
Den blonde babe, Buffy (Kristy Swanson), er en ganske almindelig cheerleader, hvis ultimative mål i livet er at gifte sig med en lækker filmstjerne og dø lykkelig. Det tætteste, hun kommer på spænding i tilværelsen, er risikoen for brandsår fra kreditkortet, når hun powershopper med veninderne. Men alt det ændres med ét, da hun opsøges af den gamle vampyrjæger, Merrick (Donald Sutherland). Han fortæller hende, at hun er den udvalgte, der skal beskytte verden mod vampyrer i almindelighed og den onde Lothos (Rutger Hauer) i særdeleshed. Og så kan hun i øvrigt få hjælp til opgaven af den ret lækre Oliver (Luke Perry)!
Fletch er lige blevet fyret og Jimmy droppet af kæresten, så de stikker af fra det hele til en afsides landsby for at skeje lidt ud. Da de støder på en busfuld indbydende kvindelige udvekslingsstuderende er det som en drøm, der er gået i opfyldelse... eller er det et mareridt? Det viser sig nemlig, at der hviler en forbandelse over landsbyen, hvor alle kvinderne er vampyrer, og nu er de godt i gang med at forvandle de søde udvekslingsstuderede til lesbiske vampyrer. Jo flere kvindelige vampyrer, jo værre ser det ud for Fletch og Jimmy. Som natten skrider frem, må fyrene lægge deres værste mareridt (og drømme) bag sig for at kunne leve op til udfordringen og blive "Lesbian Vampire Killers".
Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…