En vinterdag finder 14-årige Ryoko sin skolekammerat Takuya død i den snedækkede skolegård. Politiet mener, at det er selvmord, men et anonymt brev hævder, at drengen blev skubbet i døden af en klassekammerat. Politiets og skolens efterforskning fører ikke til noget, så Ryoko tager sagen i egen hånd. Hun overtaler sine kammerater til at køre en retssag på skolen for at finde frem til sandheden om Takuyas død.

Maleren Jesse (Ethan Embry) og hans kone Astrid (Shiri Appleby) flytter til et hyggeligt, gammelt hus på landet sammen med deres teenagedatter Zooey (Kiara Glasco). Zooeys kamp for at passe ind i den nye skole og forsøget på at skrabe penge nok sammen til huslejen tærer på Jesse. Han bryder sig heller ikke om den sindssyge mand, der virker besynderligt fascineret af huset.

Dominic Monaghan (The Lord of the Rings og Lost) spiller hovedrollen som Seth - på overfladen en sympatisk mand, der arbejder med dyrebeskyttelse, men snart er det mere end fortabte dyr, han har i sine bure. En dag støder Seth nemlig ind i Holly (Ksenia Solo fra Lost Girl), pigen, han var forelsket i i sine skoledage. Naturligvis beslutter han sig for at kidnappe hende og spærre hende inde i kælderen! Det viser sig dog snart, at Holly er sværere at få styr på end en gennemsnitlig hundehvalp!