Vi skriver 1950'eme, dengang hvor mor lavede maden, far gik på arbejde - og når man skulle have græsset slået, satte man selvfølgelig bare zombien til det. Intet hjem er komplet uden en zombie, og Familien Robinson har også deres egen, som tager sig af små ærinder i hverdagen. Zombien hedder Fido og er sønnen limmys bedste ven, men da han ved et uheld, kommer til at spise naboen, bliver forældrene sure! limmy må nu kæmpe hårdt for at få lov til at beholde sin zombie, og det går ikke stille af sig.
Som resultatet af en gal videnskabsmands eksperimenter slipper en rigtig led parasit løs i et boligkompleks. En efter en bukker beboerne under for snylteren, der forvandler sine ofre til sex-psykopater, som vil gøre alt for at tilfredsstille deres lyster og dermed sprede sygdommen. Det eneste der står imellem parasitten og en global epidemi er den lokale doktor, og han står meget fast.
Hvis det ikke lige var for den uheldige begivenhed, hvor Lille Kylling kom til at skabe kaos i hele byen, da han kom til at råbe den formastelige sætning: ”Himlen falder ned!”, ja, så ville alt sådan set være meget godt. Det eneste, Lille Kylling ønsker, er, at byens indbyggere kunne glemme denne pinlige hændelse, så han kan komme videre med sit liv. Men da tingene langt om længe begynder at lysne, falder himlen faktisk ned. Nu er himlen måske så meget sagt for det, der falder ned, kommer fra en fremmed verden. Men hvem vil tro ham denne gang? Det er kun hans outsider venner, der tror på ham. Verdens skæbne ligger nu i hænderne på en and, en gris, en fisk og en lille kylling.
U.S.S. Cygnus balancerer usikkert på kanten af et sort hul - den uendelige, tomme intethed, hvor rum og tid slutter. Passerer man grænsen hertil, kommer man ind i det fuldstændig ukendtes univers. Og her begynder den historie, som kun Disneys filmmagikere kan fortælle - en historie om robotter og mennesker, om menneskelig genialitet og galskab og om den spektakulære nedstigning i dette naturens ultimative mysterium - Det Sorte Hul.
De døde genopstår som zombier uden for det isolerede Mi’kmaq-reservat i det nordøstlige Canada. Af en eller anden grund lader byens oprindelige indbyggere til at være de eneste mennesker, der er immune over for epidemien. Da omverdenen søger beskyttelse hos dem, står de over for dilemmaet om at redde enkelte mennesker eller hele menneskeheden.
Mars, 2025. Politiassistent Ballard skal transportere den højkriminelle Desolation Williams til hovedstaden på Mars, hvor 640.000 mennesker bor og arbejder. Planeten har store naturlige rigdomme, men også ruiner fra en civilisation af krigeriske marsmænd, hvis ånder er i gang med at ødelægge alle planetens nuværende beboere. Ballard erfarer snart, at de eneste overlevende er Williams og andre kriminelle fra et afsidesliggende fængsel. Kun ved at samarbejde kan de overleve.
Så er det direkte på skolebænken med de to tumpede helte fra Dum og Dummere, Harry og Lloyd. Dette er historien om hvordan de mødte hinanden for første gang i high school. Da skolens rektor pønser på at svindle skolen for 100.000 dollars, er det op til den dumme duo at stoppe den forbryderiske rektor og redde skolen. Klarer Harry og Lloyd ærterne eller træder de i spinaten? Får Harry scoret den smukke reporter? Scorer lloyd Harrys mor? Se filmen og få svarerne.