Nick, Steven og Michael arbejder som stålarbejdere i Pensylvania. Livet går med hårdt arbejde, jagt og druk. De tre venner bliver indkaldt og tager til Vietnam, hvor de ender som krigfanger, der tvinges til at spille russisk roulette. Selv om de undslipper krigens rædsler, har det psykiske og fysiske pres store følger for resten af deres liv.
Harry Callahan er betjent i 70'erne San Francisco. Iklædt et grimt jakkesæt, stålsat vilje og en rigtig stor revolver sætte han alle samfundsfjentlige elementer godt og grundigt på plads med præcisionsskydning og iskolde bemærkninger.
Den aldrende revolvermand Cole Thornton og den fordrukne sherif J.P. Harrah tager kampen op med den lokale kvægkonge og dennes håndgangne mænd.
To efterforskere kommer til en by i Nord-Norge for at hjælpe det lokale politi med at løse et mord på en ung pige. Der bliver begået et mord til og efterforskningen ender i et intenst kapløp hvor meget står på spil. I centrum af handlingen står en usædvanlig svensk politimand med et usædvanlig problem: han kan ikke sove.
Murtaugh og Riggs er på den igen. Denne gang drejer det sig om japansk menneskesmugling og falskneri, mens der på hjemmefronten diskes op med graviditet, giftermål og ukendte svigersønner.
Den benhårde revolvermand Quirt Evans (Wayne) må bide i en kugle i en af sine utallige dueller og havner hos en kvæker-familie, der tager sig af den hårdt sårede lovløse. Langsomt forsøger familiens datter Penelope (Gail Russell) at gøre Evans menneskelig, men er der noget håb for en inkarneret morder?
Sebastien opsnapper en pakke, der indeholder instruktioner til en rejse og spor mod noget, der tilsyneladende kan sikre hans fremtid økonomisk. Uden at vide hvor de fører hen, beslutter Sebastien at forfølge sporene. Han ledes ned i en underverden, hvor kyniske rigmænd gambler med andre menneskers liv og snart går det op for Sebastien, at han selv er en vigtig brik i spillet.
Den professionelle dræber Holland bliver tvunget til at genoptage sit hverv for at knække en centralamerikansk regerings torturregime, da en af hans venner, en sydamerikansk journalist, bliver dræbt. Morderen, dr. Clement Molloch, er den udspekulerede sadist bag den politiske tortur på uskyldige ofre. Holland udgiver sig for at være journalist og får lokket Molloch ud af sit fæstningslignende hovedkvarter ved at bruge sin myrdede vens hustru og datter som lokkemad.