Pink Floyd The Wall er en musical-film fra 1982 af den britiske instruktør Alan Parker, baseret på Pink Floyds album fra 1979, The Wall. Filmen, som veksler mellem animationsfilm og spillede scener, er fuldstændig uden dialog, med kun få sagte replikker. Handlingen bliver alene båret frem af billederne og musikken fra albummet The Wall.
Jeffrey, den bedste i branchen, ser ikke bare lejemord som et arbejde, men som et kald. Men da en natklub-sangerinde bliver gjort blind under et skudopgør, beslutter Jeffrey at trække sig tilbage, efter et sidste job for at betale for at genoprette hendes syn.
I Pepperland ånder alt i paradisisk ro; der er musik, harmoni, smukke blomster og fede farver; kort sagt alt det, som Meanierne hader næsten endnu mere end Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. Derfor angriber de Pepperland med anti-musik missiler og nul-glæde bomber, der stjæler farverne, visner blomsterne og tvinger musikken til at forstumme. Det lykkes en af Pepperne at undslippe i sin gule undervandsbåd og han haster over sø og land for at finde Pepperlands eneste håb; The Beatles, der bevæbnet mod humor, initiativ og 11 af deres bedste sange tager kampen op mod mismodets og middelmådighedens Meanies. Den gule undervandsbåd forenede på forrygende kreativ vis det syrede Pepperland-eventyr og nogle af The Beatles' bedste sange til én samlet filmoplevelse, der er lige stor, hvad enten du er på første tur til Pepperland eller har løst billet til et kærligt gensyn. Hør klassikerne som "Lucy in the Sky with Diamonds", "When I'm Sixty-Four", "Eleanor Rigby" og "All You Need is Love".
Efter en historisk uheldig optræden i New York bliver de syngende collegepiger i a cappella-koret The Barden Bellas bandlyst fra konkurrencer i hjemlandet. For at få oprejsning må koret, med Beca i spidsen, stile efter at blive den første amerikanske gruppe, der vinder VM i a cappella. Men det kræver, at de slår de benhårde tyske tøser i Das Sound Machine ved finalen i København.
Troy og Gabriella har taget på hul på sidste år af high school på East High. Og derfor skal der selvfølgelig stables en musical på benene. De samler vennerne fra The Wildcast og så skal der arbejdes med at lave den flotteste musical, som skolen endnu har set.
Darryll (Marlon Wayans) melder sig til et medicinsk eksperiment, der kan skærpe alle hans sanser. Han ta'r et ordentligt skud i røven, og pludselig kan han høre samtaler i andre bygninger, se gennem tøj og vægge. Superman GO HOME! Feeedt!!! Hvis det ikke lige var for de totalt ustyrlige bivirkninger - komplet døvende, sløvende, blindende og helt ubeherskede bivirkninger...