Takket være en teknisk fejl og en snu advokat slipper narkohaj Carlito Brigante med fem år i fængsel. Alligevel er det nok til, at Carlito beslutter ikke at vende tilbage til sig gamle liv. Istedet overtager han ledelsen af en natklub ejet af advokaten. Men fortiden spøger og Carlito bliver hurtigt trukket ned i underverdenen igen.

Les Aventures de Rabbi Jacob er kendt som komedien, der trækker flest grin ud af sit publikum pr. minut, og betragtes af mange som Louis de Funès' bedste film. Denne holdning delte Golden Globe-juryen, da de nominerede filmen som "Bedste udenlandske film" - en ellers sjælden ære for en komedie. Legendariske Gérard Oury styrer med sikker hånd denne hysteriske historie, hvor vores spradebasse spiller den racistiske direktør Victor Pivert. På vej mod sin datters bryllup kidnappes han af en arabisk guerillaleder på flugt, og for ikke at blive dræbt må de stjæle tøj og identitet fra to berømte rabbinere. Jaget af terrorister, politi og de ægte rabbinere, skrues tempoet op i en grad, så mavemusklerne er sikre på at blive strammet op i latterkramper.

Den tilbagelænede Nyles er taget med sin kæreste til bryllup i Palm Springs, hvor han møder Sarah – en modvillig brudepige, som bare ønsker aftenen overstået. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de på bedste Groundhog Day-manér fanges i en tidslomme og må gennemleve det i forvejen anstrengte arrangement igen og igen og igen og... Men hvordan overlever man, når man så udmærket ved, hvad morgendagen bringer? Og kan man forelske sig, mens man er fanget i en tidslomme? Og hvem er den mystiske fremmede, som stræber Nyles efter livet? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene få, men et spørgsmål overskygger dog alle andre: Hvad fanden er det egentlig, der foregår?

I en af filmhistoriens bedste musicals bor Adam (Howard Keel) sammen med sine seks yngre brødre i en hytte i Oregons bjergegne. Da han drager til byen for at finde sig en kone, lader kro-servitricen Milly (Jane Powell) sig lokke af Adams smukke løfter og siger ja til hans frieri. For sent opdager hun, at hun er blevet shanghajet til at opvarte syv mandfolk. Adam får en idé til, hvordan hans brødre selv kan skaffe sig en brud, men den er ikke helt stueren.

Morticia Addams føder sit tredje barn, og det synes de to søskende Pugsley og Wednesday bestemt ikke om. Derfor forsøger de på alle mulige måder at komme babyen til livs. For at holde styr på ungerne hyrer Morticia barnepigen Debbie, der i virkeligheden kun er ude på at få fingrene i den aparte families store formue. Og det må børnene selvfølgelig forhindre.

Charles er vittig og charmerende. Vennerne omkring ham bliver gift på stribe, men Charles har aldrig turdet binde sig. Han prøver også at holde stand, da han til et bryllup møder den smukke amerikaner Carrie. Faktisk går der en begravelse og tre bryllupper, hvor af det ene desværre er Carrie's, før Charles bliver sikker på, hvem han vil dele sit liv med.

Warren Schmidt har noget at tænke over - i mere end en forstand. Han har sagt sit livslange job som aktuar i et forsikringsfirma op og hans bortrejste datter, Jeannie, er ved at blive gift med et værre fjols. Warrens kone gennem 42 år er pludselig gået bort, så nu sætter han sig bag rattet i sin nyindkøbte camper og begiver sig mod Denver for at gøre det godt igen med datteren, selvom han hader hendes kommende mand, Randall, af et godt hjerte. For at gøre ondt værre er Warren absolut heller ikke begejstret for sin svigerfamilies noget frisindede og bondske opførsel, så Warren indser at han for alt i verden må forhindre, at Jeannie bliver gift med Randall.

Ejendomsmægleren Peter skal giftes, men han mangler en forlover for han har slet ingen venner. Den kommende brud begynder at undre sig lidt, og derfor må Peter i lynets hast finde sig en rigtig ven, der kan stille op ved alteret. Efter et par uheldige 'dates' med mulige venner, så møder Peter drengerøven Sydney, og et venskab er født. Men gider man giftes, når man har fundet en rigtig ven?

Mary Fiore er en succesrig, men ensom bryllupsplanlægger, der bruger al sin tid på at udtænke andres bryllupper og gøre deres store dag til en uforglemmelig erindring af ukompliceret, velfungerende lykke. Desværre har hun så travlt med karrieren, at hun ganske glemmer at leve sit eget liv. Men en dag, hvor hun for en gangs skyld er lige ved at miste overblikket, møder hun den HELT rigtige fyr… Problemet er bare, at han viser sig at være brudgommen i hendes næste opgave…

To meget forskellige fraskilte kvinder mødes i et voldsomt skænderi på en parkeringsplads og bliver derefter veninder, mens de forsøger at klare singlelivet i Stockholm.