Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.

Som ung, idealistisk britisk officer under Første Verdenskrig får T.E. Lawrence ordre på at rejse ind i ørkenen og tage kontakt til den arabiske stammeleder prins Feisal, som er briternes allierede. Snart bliver den gådefulde Lawrence en central figur i arabernes oprør mod den tyrkiske besættelsesmagt, og hans mod og dygtige lederskab gør ham til en nærmest legendarisk skikkelse.

Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.

Første Verdenskrig skydes i gang i sommeren 1914, og millioner af unge mænd sendes i krig. Men juleaften sænkes paraderne, og tyske, franske og engelske soldater fejrer aftenen i fælles fredsommelighed. Men dagen efter er der igen krig, og det bliver en mærkværdig oplevelse for soldaterne at gå fra julestemning til krigsstemning.

Venskab og eventyr mellem to australske soldater i 1915, som krydser kontinentet og åbne oceaner, bestiger pyramiderne og vandrer på Ægyptens gamle sandstrækninger for at slutte sig til deres regiment ved det skæbnesvangre slag ved Gallipoli. Historiens vingeslag blander sig med vennernes gribende skæbne, da de bliver en del af den legendariske konfrontation under første verdenskrig mellem Australien og tyrkerne, Tysklands allierede, et slag der for australierne er, hvad Alamo er for amerikanerne.

Den første verdenskrig er snart slut og der kæmpes stadigvæk blodigt mellem tyskerne og de allierede på vestfronten på land og især i luften, hvor tyske og allierede piloter udkæmper farlige og voldsomme luft dueler mod hinanden. Men da den unge løjtnant Bruno Stachel melder sig til det tyske luftvåben, er han mere optaget i at vinde Tysklands højeste tapperhedsmedajle og blive landets nationalhelt.

I følge eget udsagn var Waldo Pepper en fandens flyverkarl under 1. Verdenskrig. Efter krigen turnerer han rundt i USA med et flyvershow. På grund af et uheld midster han sin licens og bliver i stedet stuntpilot. På filmsættet møder han den tyske pilot Ernst, som Waldo har påstået at have dræbt under krigen.

Da de to engelske geodæter Reginald Anson og George Garrad ankommer til den walisiske landsby Ffynnon Garw for at opmåle det lokale bjerg af samme navn - byens vartegn og store stolthed - mødes de af den mest excentriske flok walisere, man kan tænke sig. Opmålingerne viser, at Ffynnon Garw faktisk er femten fod for lavt til at gå under betegnelsen 'bjerg', og til indbyggernes store bestyrtelse betyder det, at bjerget ikke vil optræde på det officielle landkort. På foranledning af den opfarende pastor Jones og den liderlige værtshusholder Morgan Buk, nedsættes i al hast en forsamling af mennesker, der skal formå de to englændere til at foretage endnu en opmåling af Ffynnon Garw - således at det kan indtage sin rette plads i historien som et bjerg og ikke bare en høj.

Sergent Michael Dunne kæmper i 10. bataljon, AKA "Fighting Tenth" med den 1. canadiske division og deltog i alle større canadiske slag i krigen, og satte rekorden for det højeste antal individuelle tapperhedspriser for et enkelt slag