Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.

Østberlin, 1984. Den dybt loyale Stasi-Agent Wiesler. er fra højeste sted blevet beordret om at overvåge den intellektuelle forfatter Dreyman, og hans kæreste, Sieland, en kendt skuespillerinde, men finder snart ud af at ministeren kun søger snavs på Dreyman for selv at kunne få fingre i kæresten. Wiesler bliver mere og mere fascineret af deres liv, og bliver trukket længere ind end han burde.

Den hjemmegående Laura Jesson og lægen Alec Harvey mødes tilfældigt på en jernbanestation, mens de begge venter på deres tog hjem. Begge er gift, men da de har lært hinanden at kende, opdager de, at begge er blevet forelskede. De splittes derefter mellem stærk skyldfølelse i dagene mellem møderne og den lykke, de føler ved de korte lejligheder, de har for at mødes.

På en bar møder den prostituerede Aileen Wuornos den troskyldige Selby. Sammen forsøger de to unge kvinder at begynde på en frisk, men efter et liv præget af ydmygelser, tæv og seksuelt misbrug kan Aileen ikke længere kontrollere sin vrede. Da en af hendes kunder slår hende halvt fordærvet, skyder Aileen ham i selvforsvar. Det bliver det første af en lang række mord på de sexkunder, der samler Aileen op langs landevejene.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.

Gennem 40 år har den aldrende playboy Harry datet kvinder under 30, og hans nyeste flamme Marin er ingen undtagelse. Faktisk er Harry jævnaldrende med Marin's mor, Erica.

Eve er søsteren der altid har trukket det tunge læs, når det gælder faren. Da han pludselig truer med at dø, bliver hverdagen ikke mindre hektisk, og hendes to søstre, der ellers er vant til at tænke på dem selv, tvinges også til at stoppe op og tage et par ting op til grundig overvejelse.