Da den geniale jetset-industrimagnat, Tony Stark, tages til fange bag fjendens linjer, bygger han en højteknologisk beskyttelsesdragt, som skal hjælpe ham med at flygte. Nu er han taget ud på en mission for at redde verden som en helt, der er bygget – ikke født – til at være som ingen anden
Den unge patriot Steve Rogers vil så gerne være med til at afklapse nazisterne under 2. verdenskrig. Men han er for svagelig til hæren. En venlig general tilbyder ham i stedet hovedrollen i et hemmeligt eksperiment. Rogers' krop bliver toptunet med serum og vita-stråler, og efter intens træning er han klar til at bekæmpe ondskab som supersoldaten Captain America.
Det er fortællingen om en mexicanske teenager, Jamie Reyes, der vender hjem fuld af forhåbning om sin fremtid, kun for at opdage, at hjemmet ikke er helt, som han forlod det. Mens han prøver at finde sit formål i denne verden, griber skæbnen ind, da Jamie uventet finder sig selv i besiddelse af en ældgammel aktiv genstand - en "Scarab" med bioteknologi. Da "Scarab" vælger Jamie til at være dens symbiotiske vært, får han en mageløs rustning, der besidder ekstraordinære og uforudsigelige kræfter. Disse kræfter ændrer for altid hans skæbne, og gør ham til superhelten "Blue Beetle".
Hellboy er den sejeste, stærkeste, mest ondsindede og mest coole superhelt, verden nogensinde har set! Hellboy er en dæmon, påkaldt af den onde Rasputin og lige så onde nazister under 2. verdenskrig i et forsøg på at vinde krigen og skabe helvede på jord -heldigvis lykkedes det ikke og Hellboy bliver opfostret af de allierede styrker. Hans læremester er Professor Bruttenholm, en ekspert i det okkulte, og Hellboy lærer at bruge sine kræfter i kampen for det gode - men nu er superskurken Rasputin vendt tilbage...
Bruce Banner er på jagt efter en kur, der kan helbrede ham for hans uheldige tendens med at blive et stort grønt monster, når han bliver sur. I de seneste fem år har kunnet styre sit problem, men militæret er stadig på jagt efter hans superkræfter, og de kommer stadig tættere på.
Andet kapitel af historien om de fire muterede skildpadder, der fra deres skjul i New Yorks kloakker stiger op i dagens lys for at bekæmpe den onde Shredder, som har i sinde at bemægtige sig New York ved hjælp af muterede kæmpe-uhyrer.
Efter i nogle år at have søgt efter sin hjemplanet Krypton vender Superman tilbage til Jorden blot for at opdage, at meget har forandret sig. Hans livs kærlighed, Lois Lane, er blevet forlovet og har fået et barn med en anden mand. Hun er kommet videre i sit liv, og som det er tilfældet med resten af menneskeheden, har hun fundet ud af at klare sig i en verden uden Superman. Den situation ændrer sig imidlertid lynhurtigt, da Lex Luthor sætter gang i en diabolsk plan om at overtage verdensherredømmet, og Superman tvinges ud i et episk opgør med sin ærkefjende i et desperat forsøg på at redde millioner af uskyldige mennesker – og ikke mindst Lois og hendes søn!
Gotham City hjemsøges af to skurke. Den ene er Two-face. Han har fået sit ansigt ødelagt af syre og har svoret hævn over Batman. Den anden skurk er den gale videnskabsmand Edward Nygma - kaldet Gækkeren. Han har opfundet en boks, der kan sende tv-signaler direkte ind i folks hjerner. De to allierer sig for at bekæmpe Batman. Men heldigvis får han hjælp fra den forældreløse luftakrobat Robin. Samtidig plages Batmans alter ego Bruce Wayne af personlige problemer og smertefulde minder. For at få hjælp opsøger han den smukke psykolog dr. Chase Meridian.
Den dynamiske duo er tilbage. Batman og Robin er siden sidst blevet et fasttørnet makkerpar. Denne gang er det superskurken Mr. Freeze, der truer med at gøre Batman kold, én gang for alle. Varmblodig er til gengæld Poison Ivy, der med sine dødbringende kys er et giftigt bekendtskab. Det ser iskoldt ud for Gotham City, da Batman og Robin pludselig får uventet hjælp fra ingen ringere end Batgirl.