Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.

Ray Kroc har ikke megen succes som omrejsende sælger af milkshakemiksere i 1950'ernes USA. Men efter et besøg på brødrene McDonalds nye burgerrestaurant i Californien øjner han chancen for storhed. Kroc tager alle midler i brug for at overtale brødrene til at sælge ham deres nyskabende fastfoodkoncept, så han selv kan score kassen på at opbygge en kæmpe franchise af kæderestauranter.