Baskettræner Ken Carter står i spidsen for tidens bedste gymnasiehold der går ubesejrede fra kamp til kamp. Men spillerne klarer sig dårligt i skolen på trods af Carters formaninger. Som straf forhindrer den principfaste træner hele holdet i at deltage i den afgørende kamp om det amerikanske mesterskab. En beslutning der vækker national opsigt i USA.

Matt bliver smidt ud fra Harvard og flytter ind til sin søster og hendes mand Steve i London. Her bliver han venner med Steves bror Pete og hans kammerater. På vej hjem fra en fodboldkamp bliver Matt angrebet af en flok fodboldbøller. Heldigvis kommer Pete og gutterne til undsætning og Matt opdager, at de udgør en notorisk gruppe hooligans. Og den må han selvfølgelig være med i. Også selvom det tager lidt tilvænning.

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

En psykopatisk morder har sat sig for at myrde den amerikanske præsident, og det skal foregå i forbindelse med en football-kamp, som præsidenten skal overvære. Morderen skjuler sig bag et af stadiontårnene med en jagtriffel, men Peter Holly fra sikkerhedstjenesten opdager ham. Men derfra og så til at fange ham er der dog meget langt. Især da der udbryder panik blandt tilskuerne.

Anne Marie surfer dagen lang på Hawaiis blå bølger. Håbet er at vinde en stor turnering, men på grund af uheldige oplevelser i fortiden, mangler hun den sidste nødvendige psyke for at vinde. Heldigvis har hun to gode veninder. Samtidig har en laber quarterback et godt øje til hende, så mon ikke det går alt sammen?

Velkommen til Dead or Alive - verdens mest ekstreme fight-turnering er i gang! Tina, Christie og Kasumi modtager på mystisk vis invitationer til det tophemmelige fight-battle, Dead or Alive, på en isoleret tropeø. De tre babes er verdensklasse fighters, men på øen indser de, at de skal kæmpe mod større kræfter end deres kampmodstandere for at indkassere pengepræmien... og slippe levende fra øen! Tecmos legendariske kampsportsspil er blevet til en hårdtslående filmatisering med non-stop action og top-kampkoreografi af manden bag The Transporter og en række af verdens bedste atleter og fightere.