Throne of Blood er baseret på Shakespeares skuespil Macbeth, men den er så meget mere end bare en almindelig adaptation af det berømte stykke. Historien udspiller sig i Japan under samuraiernes storhedstid. Vi følger en hærleder, som på grund sin kones magtbegær lader sig overtale til at myrde lederen af den selvsamme klan, som han er medlem af. Den slags forræderi betaler sig sjældent, så der går ikke lang tid, før klanens øvrige divisioner rejser sig mod ham, og det hele bliver en kamp om, hvem der nu skal besidde tronen og bestyre klanen.

DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...

De to bipersoner fra "Hamlet" er her kommet i centrum. De bliver kaldt til Helsingør af Kong Claudius i håb om at de, som er vokset op med Hamlet, kan få ham på fode igen. Da det ikke lykkes, sendes de sammen med Hamlet til England, hvor de, og ikke Hamlet, som det var Claudius' mening, går deres død imøde.

Af en halvgal EDB-nørd arver Viktor et tophemmeligt simuleringsprogram, og snart har han fundet sin nye leading lady... Hun er enhver instruktørs ønskedrøm. I modsætning til sine kolleger af kød og blod bliver hun ikke gammel, og hun tager ikke et gram på. Hun bliver aldrig fuld, så hun skal ikke på afvænning. Hun har hverken en agent, en manager, et følge eller en religiøs guru. Hun forlanger ikke en større beboelsesvogn eller et privat jetfly. Hun laver selv alle sine stunts, så hun har ikke brug for en dubleant til at udføre dem. Hun har ingen problemer med at optræde nøgen – tøj er blot en valgmulighed. Hun er programmeret til at elske ethvert manuskript, hun bliver tilbudt. Hun går ikke op i penge. Det eneste, hun kræver, er en stikkontakt.

Filmproduceren Bens liv er ved at gå i spåner. Hans andet ægteskab er netop gået i stykker, og hans nye, dyre film med Sean Penn i hovedrollen bliver slagtet af testpublikummet. Bens næste projekt tegner heller ikke for godt. Bruce Willis, filmens stjerne, dukker nemlig op til optagelserne med adskillige overflødige kilo på sidebenene samt et enormt vildmandsskæg, som han nægter at barbere af.