Der skete noget i Travis og Janes forhold, så de forsvandt og efterlod sønnen hos broderen Walt. Nu dukker Travis op, livstræt og med hukommelsestab, og vil genskabe sin familie. Han kæmper for at opbygge et venskab med sønnen, så de kan få Jane tilbage.
En omvandrende sulten samurai, ankommer til en lille by, der er splittet mellem to rivaliserende købmænd. Han øjner chancen for at spille de to grupper ud mod hinanden for at tjene penge. Pludselig dukker en bror til en af rivalerne op. Han er bevæbnet med en revolver men op imod samuraiens sværd er den intet værd.
Den romantiske komedie 'The Big Sick' er baseret på en sand historie om vanskelig kærlighed mellem forskellige nationaliteter. Pakistanske Kumail laver stand-up på en bar i Chicago, da han møder den hvide, amerikanske Emily. Hvad der starter med et engangsknald, udvikler sig hurtigt til noget mere. Kumails forældre ønsker dog, at han skal følge sine kulturelle rødder og lade sig indgå i et arrangeret ægteskab med en pakistansk kvinde. Da Emily bliver meget syg og må lægges i koma, møder Kumail forældrene på hospitalet for første gang, og de ser bestemt heller ikke ham som den perfekte svigersøn.
Den ultimative filmudgave af Leo Tolstoys murstensroman "Krig og fred" må siges at være Sergei Bondarchuks 7 timer lange filmatisering fra 1968, men er man mere til Hollywoods "magic touch" (og engelsk dialog), er Paramounts episke version fra 1956 på "kun" godt 3½ time nok mere overkommelig. Skønne Audrey Hepburn ses i hovedrollen som Natasha Rostov, og Henry Fonda og Mel Ferrer spiller hhv. Pierre Bezukhov og prins Andrei Bolkonsky.
En families ferie i en luksuriøs lejebolig tager en uventet drejning, da et cyberangreb får deres enheder til at gå ned – og pludselig står der to fremmede ved døren.
De er så tæt på hinanden, som kun søstre kan være, men de har ikke talt sammen i årevis. Grunden til den kolde luft er de selvfølgelig uenige om, men de beslutter sig for at lægge striden bag sig, da Pauline inviterer Margot med til sit bryllup. Margot lader et ødelagt ægteskab blive hjemme i New York, men tager sin lidt for tidligt modnede søn Claude med. Mødet med brudgommen Malcolm forløber ikke godt. Han er under søsterens værdighed, mener Margot. På en anden side er spørgsmålet, om hun bare er dukket op til Paulines bryllup for at kritisere… eller for at slippe væk fra ægteskabet, besøge elskeren Dick (som i øvrigt er far til Paulines barnepige) og deltage i et fremstød for sin seneste bog.