Ex-gangsteren Willie Parker har snydt sine mafia-kollegaer og nyder nu det gode liv i Spanien hvor han tror han kan holde sig skjult. Men en dag dukker to hitmen op og skal eskortere ham til Paris hvor han skal stå til svar for sine handlinger. Men det er en lang tur til Paris....

CIA-agenten Evelyn Salt anklages for at være russisk spion med planer om at snigmyrde USA's præsident. Det lykkes hende at flygte, og i et hæsblæsende kapløb med tiden og med pistolkugler flyvende om ørerne må hun nu forsøge at finde den virkelige forræder og rense sit eget navn.

En korrupt enhed i de amerikanske specialstyrker har planer om at smugle heroin til en værdi af 35 mio. dollars ind i USA, og den eneste, der kan stoppe dem, er grænsevagten Jack Robideaux, en tidligere kriminalbetjent med en skjult agenda. Jack bekæmper selvmordsbombere, torturgale sadister og forræderiske statsansatte på begge sider af grænsen, og han viser ingen nåde, da han ene mand sætter sig for at destruere narkokartellet i denne hæsblæsende action thriller.

Brannigan er en hårdtslående politimand fra Chicago, som bliver sendt til London, for at hente en farlig gangster, men gangsteren bliver kidnappet. Sammen med det langt mindre aggressive engelske politi, må Brannigan på jagt, med lejemordere i hælen, i en by meget langt fra Amerika.

Den store detektiv Sherlock Holmes ankommer til New York City sammen med sin trofaste følgesvend Dr. Watson. Holmes' ærkefjende Moriarty er på spil og har udført det perfekte bankrøveri: En hel bankboks fuld af guldbarer er blevet tømt i løbet af natten! Undervejs kommer Holmes og Watson også i kontakt med Irene Adler, der afslører, at Moriarty har kidnappet hendes søn i et forsøg på at tvinge Holmes til at nægte at hjælpe politiet med at opklare røveriet. Men, som vi allerede ved, Sherlock Holmes er ikke typen, der kan sidde stille, når der er en uopklaret sag indenfor rækkevidde.

Den eneste, Matt (Steven Seagal) kan stole på, er manden, der er gift med hans ekskone og har adopteret hans datter. Matts problemer med alkohol og ludomani ødelægger hele tiden hans forsøg på at være en god far. Matt får mulighed for at starte på en frisk, da en mystisk gammel mand overtager hele hans spillegæld, men kræver, at Matt i bytte sværger ham fuldstændig troskab og bruger sine evner til at dræbe byens mest berygtede gangster. Matt bliver tvunget til at sætte sig ind i underverdenens politik og acceptere sin rolle som en hyret muskelmand. Han opdager hurtigt, at der foregår mere, end man umiddelbart kan se.