FBI-kvinden Clarice Starling må i sin jagt på en seriemorder søge hjælp hos en virkelig ekspert. Hun får tildelt audiens hos Hannibal the Cannibal. Han er ikke særlig samarbejdsvillig, men hendes besøg i fængslet er en velkommen mulighed for lidt intellektuelt stimulerende samvær. Så han leder hende på sporet af massemorderen, og snart må Clarice se sine værste mareridt levendegjort.

Den charmerende kaptajn Jack Sparrow er tilbage, og han har en blodsgæld han skal betale, da han har solgt sin sjæl til Davy Jones, kaptajnen på Den Flyvende Hollænder. Will Turner er blevet anklaget for at være pirat og Elizabeth Swann, er blevet spærret inde for at hjælpe Jack Sparrow med at flygte, og denne gang har Lord Beckett rigtig fået krammet på dem og gennem dem, vil han fange Jack Sparrow og selv få fingrene i den sagnomspundne Død Mands Kiste!

Den tidligere politimand Max driver omkring i ødemarken, hvor bander hærger og slår hinanden ihjel for en tankfuld benzin. Han ankommer til et fort, hvor en gruppe mennesker forskanser sig og prøver at bekæmpe netop en af de bander, der vil have fingre i deres store mængder benzin og bliver blandet ind i kampen.

Beboerne i en mindre etagebyggeri kæmper alle for at overleve i en barsk verden præget af sult og fattigdom. Ejeren af ejendommen har desuden en slagterforretning i stueetagen og han er altid i stand til at skaffe frisk kød, selvom landet plages af sult. En dag flytter en tidligere cirkusklovn ind i ejendommen. Han er glad er og tilfreds indtil han får mistanke om, hvordan slagteren skaffer råvarer til sin forretning.

Der er gået 10 år, siden FBI agent Clarice Starling så Dr. Hannibal Lecter i øjnene. 10 års ventetid med et øje på hver finger! Men nu er ventetiden forbi. Den sofistikerede morder dukker op i Firenze og er mere end klar til at lokke Clarice tilbage i sin katten-efter-musen-leg. Clarice er dog ikke alene på banen. En anden person med en forskruet tankegang er ude på at tage grusom hævn på den gådefulde Hannibal. Spørgsmålet er nu, hvem af de to superintelligente mænd, der er snedigst.

Jorden er ikke et rart sted efter atomkrigen. Mest ørken og få byer. En af dem er Bartertown, hvor Entity og Master/Blaster kæmper om magten. Da iskolde Max kommer til byen, øjner de begge en chance få overtaget. Men Max bestemmer selv - det skal Bartertowns befolkning og bare lige forstå.

I en hylende tropeorkan bliver Robinson Crusoes skib smadret til pindebrænde. Som eneste overlevende kaster bølgerne ham op på stranden på en lille øde ø. Her starter hans overlevelseskamp for alvor. Junglen, ensomheden og den evige kamp for føde er lige ved at knække ham. Men endelig bliver hans bønner hørt. Øen får besøg af andre mennesker. Kannibaler. Det lykkes for Robinson Crusoe at skræmme kannibalerne væk fra øen og redde deres fange fra den pinefulde, rituelle død. Fredag, som Crusoe døber den unge mand, kommer fra en nærliggende ø. Langsomt bliver de to mænd fortrolige og opbygger et solidt venskab. Men kannibalerne har ikke glemt ydmygelsen. I stort tal vender de tilbage for at få hævn.