Den 14. april, 1912, kort før midnat, ramte skibet, der ikke kunne synke, Titanic, et isbjerg. På mindre end tre timer var det sunket til bunds på havet og havde taget 1500 ud af 2200 passagerer med sig. A Night to Remember skildrer skibets sidste timer i en uforglemmelig filmatisering af Walter Lords bog af samme navn.

Major John Smith skal sammen med seks udvalgte tiltvinge sig adgang til tyskernes uindtagelige Ørneborg i de bayerske alper. Her holdes en højtstående allieret officer fangen. Da to af Smith's mænd myrdes, tyder alt på, at der er en forræder med på holdet. Det lykkes Smith og en af mændene at trænge ind i Ørneborgen, men deres mission er mere kompliceret, end den ser ud til.

Første Verdenskrig skydes i gang i sommeren 1914, og millioner af unge mænd sendes i krig. Men juleaften sænkes paraderne, og tyske, franske og engelske soldater fejrer aftenen i fælles fredsommelighed. Men dagen efter er der igen krig, og det bliver en mærkværdig oplevelse for soldaterne at gå fra julestemning til krigsstemning.

30'erne var en svær tid for Australiens originale folk, the aboriginals. Tre piger bortføres fra deres forældre. Det lykkes dem dog at undslippe, og dermed begynder den 300 kilometer lange tur hjem. Med mod og beslutsomhed tager Molly pigerne med ud på en næsten 2500 kilometer lang episk rejse gennem Australiens øde områder. Hvis blot de kan finde det "kanin-sikrede hegn", som deler kontinentet i to, vil de kunne følge det hele vejen tilbage til deres hjem.

Den 12. august 2000 rammer katastrofen den russiske atomubåd Kursk. En torpedo eksploderer, hvorpå ubåden går til bunds med mand og mus. Mens besætningen kæmper for deres liv, kaster deres familier sig ud i en desperat kamp mod de russiske myndigheder, der nægter at tage imod international hjælp for at redde de overlevende.

I januar 1945 lægger det tyske passagerskib M/S Gustloff fra kaj i Gotenhafen i Tyskland. Trods hans mangel på erfaring er den unge kaptajn Hellmuth Kehding blevet tildelt kommandoen om bord på skibet, der fungerer som hospitalsskib for sårede soldater og - på netop denne rejse - som tilflugtssted for knap 9.000 tyskere på flugt fra den sovjetiske hær. Blandt de ombordværende er Lilli Simoneit, hendes 16-årige søn Kalli og den højgravide Marianne, der ligesom de tusindvis af andre passagerer håber, at skibet bliver deres redning fra Anden Verdenskrigs rædsler. Men kort efter at have forladt havnen rammes skibet af russiske torpedoer, og M/S Gustloff synker inden for en time.