Den brasilianske instruktør Walter Salles har før gjort sig meget positivt bemærket med film som Central Station og Behind the Sun. Denne gang er emnet den 23-årige medicinstuderende Ernesto "Che" Guevara og hans kammerat Alberto Granados motorcykelrejse gennem Sydamerika i 1950’erne. Manuskriptet bygger på de unges egne dagbøger.

Eva Perón er datter af en fattig landmand. Som 17-årig kommer hun til Buenos Aires, ambitiøs og fast besluttet på at blive filmstjerne. Selv om hun hurtigt bliver kendt, rækker hendes talent ikke til stjernestatus. Den får hun først, da hun gifter sig med General Perón. Da han kort tid efter bliver udnævnt til præsident, får hun en overvældende modtagelse af det argentinske folk, der ser hende som en helgen. De døber hende Evita! I sin kamp for de fattige bliver hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Hendes popularitet er enorm. Selv da hun får konstateret uhelbredelig kræft, fortsætter hun sin utrolige kamp for arbejderklassen. Den 26. Juli 1952. Argentina i landesort. Evita dør kun 33 år gammel. De har mistet deres skytsengel. Men legenden og myten om Evita vil leve for evigt...

I 1976, under militærdiktaturet i Argentina, bor Carlos (Antonio Banderas) sammen med sin kone Cecilia (Emma Thompson) og deres datter i Buenos Aires - en by der ustandseligt udsættes for overgreb på sine borgere, hvoraf tusinder forsvinder. Cecilia har i ledende artikler berettet om disse overgreb og er derfor kommet i regeringens ubehagelige søgelys. Da Carlos kommer hjem en dag, er Cecilia blevet bortført og bragt til et af de berygtede hemmelige fængsler.