Selvom Leonard Shelby med sit dyre tøj, sin jaguar og sine mange kontanter ligner en succesrig forretningsmand, har han kun et formål med sit liv: at finde den mand, der voldtog og myrdede hans kone! Men Shelby lider af en sjælden form for hukommelsestab. Efter blot et kvarter kan han ikke huske, hvor han er, hvor han skal hen og hvorfor. Derfor må Shelby sammenstykke sit liv ved at tage billeder og bruge sin krop som notesblok. Men en ting glemmer han aldrig: Hævnen...

Under en gigantisk, faldefærdig port i udkanten af 1100-tallets Kyoto har en præst, en skovhugger og en dagdriver søgt tilflugt fra den silende regn. Præsten og skovhuggeren har forinden vidnet i en retssag omkring mordet på en mand og voldtægten af hans hustru i en nærliggende skov. Mens de venter på, at vejret skal klare op, diskuterer de tre mænd den sælsomme process, hvor ingen af førstehåndsvidnernes forklaringer syntes at korrespondere med hinanden. Historien om, hvad der fandt sted i skoven, genfortælles på skift af banditten Tajomaru, kvinden, et medie repræsenterende den afdøde mand samt af skovhuggeren

Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.

En lille by på grænsen til Mexico styres af den forbryderiske landejer Nathan Burdette. Da Nathans bror Joe begår et mord, bures han inde af sheriffen Chance, indtil en politichef udefra kan se på sagen. Chance forventer, at Nathan og hans slæng vil forsøge at befri Joe. Til at hjælpe sig har han den unge mesterskytte Colorado, den tørlagte alkoholiker og vicesherif Dude og den halte og tandløse Stumpy.

Melanie skal besøge Mitch i Bodega Bay, hvor han holder weekend med sin mor og søster. Umiddelbart efter sin ankomst, bliver Melanie angrebet af en havmåge. Det pludselige og voldsomme angreb viser sig blot at være starten på en art epidemi blandt områdets fugle der gør dem ekstremt aggressive. Store flokke af krager og måger viser sig at være dødsensfarlige, og mareridtet i den lille ellers så normale by begynder.

David Mann kører stille og roligt på en amerikansk landevej med de tilladte 80 kilometer i timer. Han overhaler en lastbil, der inden længe igen dukker op i bakspejlet ubehageligt tæt på. Lastbilen presser hele tiden David mere, der på sin side reagerer med en blanding af frygt og vrede, og der udvikler sig en duel på liv og død mellem de to bilister.

Washington DC 2054: Mord eksisterer ikke længere som forbrydelse. Myndighederne har oprettet en elitær før-drabsafdeling, der er i stand til at forudse forbrydelser med dødelig udgang, gerningssted samt offer og gerningsmand; der er på dette tidspunkt ikke registreret mord i 6 år. Chef for afdelingen – der muligvis skal være landsdækkende – er John Anderton, der er både intelligent og handlekraftig, men har mørke skygger i sit privatliv. En dag får han varsel om et mord, der vil finde sted inden for 36 timer. Han kan ikke genkende gerningssted eller offer, men gerningsmanden… er John Anderton…! Fra det sekund er han landets mest jagede mand!

Craig, en ung dreng, der bor i en lille by, bliver ven med en ældre, tilbagetrukken milliardær, Mr. Harrigan. De to danner et bånd om bøger og en iPhone, men da manden dør, opdager drengen, at ikke alt, der er dødt, er væk.

En russisk kortfilm der er baseret på H. C. Andersens historie 'Snemanden'.