En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.
Den unge mand Ricky udskrives fra psykiatrisk hospital med 50.000 pesetas og helt alene i verden. Han opsøger skuespilleren Marina, som han kendte da hun var prostitueret, og da hun ikke umiddelbart er interesseret i ham, binder han hende til sengen til hun lærer at elske ham.
Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.
To Scotland Yard inspektører ved navn Bung og Slowbottom leder i en skov efter nogle forsvundne kvinder, men løber i stedet ind i den gale videnskabsmand Dr. Watt og hans sexede vampyrsøster Valaria. Midt i al halløjet dukker den stedlige varulv og et Frankenstein-uhyre op.
Paul er rejseagent i Alaska og sælger ferier til sydens sol og varme. Det er der mange penge i. Problemet er imidlertid, at Paul bruger flere, end han tjener. Derfor sidder han uhjælpeligt fast i gæld og sne til halsen. Chancen byder sig, da Pauls bror forsvinder sporløst. Livsforsikringen lyder nemlig på $1 million. Desværre nægter en nævenyttig forsikringsdetektiv at slippe slanterne – bare fordi brormand kun har været borte i 5 år. Man da Paul finder et lig i en affaldscontainer, og da der åbenbart ikke er nogen, der mangler liget, siden det er endt i skraldespanden, kan det jo lige så godt gøre gavn som Pauls afdøde bror. Dermed er alle Pauls problemer næsten løst...
Mød Budderball, B-Dawg, Bud-dha, Mudbud og Rosebud - fem talende, boldglade og energiske golden retriever hvalpe, der sammen med far Air Bud og mor Molly, er Air Buddies! Air Buds og Mollys fem vidunderlige hvalpe er blevet store, og tiden er kommet til at finde nye hjem til dem. Men de energiske hvalpe har overhovedet ikke lyst til at flytte, så inden planen bliver til virkelighed, stikker de af hjemmefra. Far Air Bud og mor Molly indleder en eftersøgning, men inden de ved af det, bliver de kidnappet af to mystiske personer. Nu bliver det i stedet hvalpene, som må ud og lede efter forældrene i alle tiders sjove rednings-eventyr!
Jack (Charlie Sheen) er på flugt. Han er dømt til livsvarigt fængsel for et bankrøveri, som han ikke har begået. Det lykkedes ham at flygte til Mexico, men ved en tankstation opdages han af en patruljebil. I panik stjæler han en ung kvindes splinternye BMW, og tager hende som gidsel, ved at true hende, med hvad hun tror, er en pistol. Det viser sig senere at være et stykke chokolade! Hvad Jack ikke ved, er at hun er datter af én af Californiens mægtigste mænd! Hvad der skulle have været et diskret forsvindingsnummer accelererer nu til et kæmpe mediecirkus, som byder på hundredvis af politibetjente, eksploderende lastbiler samt Anthony Kiedis og Flea fra Red Hot Chili Peppers.
Superstar Eddie Murphy ( The Nutty Professor) slår sig sammen med Owen Wilson (Zoolander, Behind Enemy Lines) på et hyldende morsomt og action-spækket projekt. Famke Janssen (X-Men, GoldenEye) er en ultra-sexet hemmelig agent. Et superkraftigt eksperimental-spionfly bliver stjålet af en ondsindet våbenhandler og skal snart afleveres til internationale terrorister. Den amerikanske regering indkalder den egoistiske boksestjerne (Murphy) til at slutte sig til en rar specialagent (Wilson) på en farlig og tophemmelig opgave for at skaffe flyet tilbage. Forsynet med en masse high tech-dimser og en god portion frækhed kan dette ultimativt umage par måske redde verden - hvis de altså kan enes.