Da de ansatte på et lager med lægemidler ved et uheld genopliver et lig - og derefter prøver at "dræbe" det igen - vækker de meget mere end dets uslukkelige tørst efter liv. For da de endelig får parteret og brændt det stadigt levende lig, drysser dets aske ned over en nærliggende kirkegård og åbner gravene for en hel hær af kødædende zombier!
Fem skumle episoder fra livets mørke, okkulte og hyggelige sider. En far vender tilbage fra de døde for at konfrontere datteren, der myrdede ham. En mystisk meteor lander i en landmands have, og en hanrej begraver konen og hendes elsker op til halsen i sand. Derudover bor der et skummelt væsen under trappen på gymnasiet, og en rigmand får sig et alvorligt problem med kakerlakker.
Herligt campet 80'er gryderet der blandet de bedste ingredienser fra gys, sci-fi, high-school comedy og splat og ikke nok med dét: det virker! Det bliver helt enkelt ikke mere 80's end det her og jeg kan sagtens indse hvorfor filmen har fået så stor en tilhængerskare. Der mangler ingenting og alle genrens elementer og klichéer er med - på den fede måde.
Igen en række uhyggelige fortællinger fra livets skumle skyggesider. En træindianer våger over en butik på en meget håndgribelig måde, og en gruppe unge på en tømmerflåde får deres sag for, da en mærkelig oliefilm dækker søen. Og endelig er der en blaffer, som vender tilbage til landevejene fra de døde.
Sidste gang en komet ramte jorden og lagde planeten delvist øde, var for 65 millioner år siden, dengang dinosaurerne blev udryddet. Men nu er en tilsvarende kæmpesten på vej, og aftenen før den store begivenhed holdes der fest som aldrig før. Da kometen slår ned, er det kun de få, der har gemt sig bag tykke stålmure, der overlever. Eller kan det nu også passe? Da de bevæger sig uden for murene, vrimler det nemlig med sultne zombier.
The Stuff har taget verdenen med storm! Alle spiser det morgen, middag og aften. Det er den perfekte dessert og den perfekte morgenmad. Det smager fantastisk, men det er samtidigt fedtfattigt, så hvad er problemet? Da industrispionen David Rutherford (Michael Moriarty) får til opgave at opspore opskriften på dette vidunderprodukt, går det hurtigt op for ham, at der er noget helt galt. Folk, der spiser The Stuff begynder at opføre sig mærkeligt. Det er som om, de ikke længere er sig selv!
En gruppe fyre rejser til en fjern landsby for at hjælpe deres ven med at håndtere en skilsmise. Til stor glæde for gruppen viser det sig at være et sted, fyldt til randen af varme piger. Den eneste hage er, at kvinderne lider af et mystisk virus, der har forvandlet dem til mandehadende morderiske sultne vildkatte.