Teateranmelderen Mortimer Brewster (Cary Grant) får et chok, da han opdager, at hans to søde, gamle tanter, Abby og Martha Brewster, i virkeligheden er massemordere med et større antal lig begravet i kælderen. Han aner ikke, om han skal melde de charmerende, men skingrende sindssyge damer til politiet eller ej. Da hans lige så vanvittige, morderiske bror dukker op på flugt fra politiet, er forvirringen total.
Slevin skal besøge sin ven Nick i New York, men da han ankommer, er Nick forsvundet. Slevin's uheld bliver kun større, da han opdager, at to meget ubehagelige mænd - en lejemorder og en mafiaboss - hver især tror, han er Nick. Og at Nick åbenbart har et mellemværende med dem begge! Nu må Slevin bruge al sin fantasi og list for at blive sine forfølgere kvit.
Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen.
Deloris er sanger i Reno og kæreste med den lokale gangster Vince. En dag ser hun Vince begå et brutalt mord og må søge tilflugt hos politiet. For bedst at beskytte deres vidne bliver Deloris forklædt som nonne og placeret på et kloster. Men den tidligere bar-sangerinde vil ikke indordne sig de strikse regler og imens er Vinde på sporet af sin ex.
Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.
Fire nye noir-historier fra den hårdkogte by Sin City. En lørdag nat finder Marv sig selv i et blodbad uden erindring om, hvad der er gået forud. En ung gambler, Johnny, udfordrer byens magtfulde senator til et spil poker. Natklubdanserinden Nancy søger hævn over drabet på hendes beskytter, panseren Hartigan. Endelig lokkes detektiven Dwight ud på dybt vand af den sexede sirene Ava Lord.
Den afrikanskfødte FN-tolk Silvia Broome overhører ved et tilfælde en plan om at snigmyrde en afrikansk statsleder. Hun forsøger at forpurre planen, men bliver selv truet på livet. Den hårdkogte FBI-agent Tobin Keller bliver sat på sagen, men jo mere han graver i Silvias historie, des mere mistænksom bliver han. Er Silvia offer? Eller er hun i virkeligheden en del af sammensværgelsen?
I slutningen af 1800-tallet styres Mexico af penge, magt og korruption. Sara er datter af en rig bankmand, og Maria er vokset op blandt fattige landmænd. De har intet tilfælles, før Tyler Jackson fra New York Bank and Trust slår brutalt ned på begge deres familier, fordi det amerikanske togbanenet skal udvides til Mexico. Forenet i en fælles hævnaktion går de to piger i gang med at røve samtlige Bank and Trust-banker i hele regionen. Og snart kommer selv Tyler Jackson til at frygte de to smukke bankrøvere, kendt i hele landet som "Las Bandidas".