Olsens plan går denne gang ud på at finde en gammel tysk bunker - helt ude på jyllands vestkyst, hvor en skat skal være gemt. Olsenbanden slår sig sammen med den lokale autoophugger, som har kapital. Jagten går i gang, men så melder de internationale svindlere Rico og Karina sig på banen. Det hele forstyrres dog af, at der ligger en militær forlægning oven på skatten!

Tegnefilm om Benny, der bor i et kedeligt højhus, hvor der ikke er særlig meget at lave for børn. Hans mor og hendes veninde snakker og snakker, mens de drikker kaffe og spiser flødeskumskager. Benny går en tur og fanger en haletudse, som han tager med op i badeværelset. Haletudsen viser sig at være en prins, og den tager nu Benny med sig ned i badekarret, som forvandles til et stort hav, hvor de møder alle mulige mærkelige væsener. Benny kommer op igen, men da hans forældre kører en tur i en bil, de har vundet i lotteriet, inviterer han legekammerater op, for at de sammen kan opleve noget af det, han selv oplevede med haletudsen på havets bund. En film om, hvordan børn søger tilflugt i fantasien, når virkeligheden skuffer dem. Meget af humoren er ironisk og satirisk – de voksne levnes ikke meget i filmen.

Den feterede og kvindekære skuespiller George Bergmann har fire skilsmisser bag sig. Da hans fire tidligere koner får indtryk af, at han er ved at lægge an på en ganske ung skuespilleraspirant, føler de, at de må gribe ind. Dette fører imidlertid til diverse misforståelser og forviklinger, der dels inddrager konernes nye ægtemænd, dels den unge piges strikse forældre.

Tre unge jurastuderende fejrer, at de har bestået eksamen, og nu skal huen luftes. Charles Schmidt (Ove Sprogøe) og Peter Ahlevig (Ebbe Langberg) har hver en pige ventende på sig på landet. Men Charles har et problem, som forhindrer dem i at tage ned til pigerne: Hans tante, som har boet 20 år i Brasilien, er på Europatur, og hun har meldt sin ankomst. Hun vil gerne hilse på sin nevø, som hun aldrig har set. Charles og Peters studiekammerat Grev Ditlev Lensbye (Dirch Passer) bliver overtalt til at tage imod Charles's tante, Donna Lucia Dalvadorez (Birgitte Federspiel). Tanten melder imidlertid afbud, så Peter og Charles overtaler Ditlev til at spille Charles tante, så han kan være anstandsdame, når de er sammen med pigerne.

I en lille provinsby residerer bankdirektør L.W. Jacobsen. Han er ikke særlig interesseret i sin kone, Elsebeth, men derimod i lærerinde og byrådsmedlem frk.Mortensen. Thorsen, byens manufakturhandler er medlem af samme byrådsgruppe som Jacobsen. Så kommer Don Olsen til byen. Olsen er ikke interesseret i det pænere borgerskab, men derimod i mennesker. Ved et tilfælde mødes Thorsen og Olsen og snart drikker de dus. Thorsen slæber ud på natten mælkemandens hest med hjem i lejligheden. Skandalen er en realitet. Thorsen vil flygte, men med Olsens hjælp bejler han i stedet til byens borgere og frk.Mortensen under mottoet "Gør gode tider bedre"

I en forstad til København, ligge "Solvænget " en bebyggelse med påhæftet etikette - Soveby. I opgangen Lykkevej 2, hvor alle medvirkende bor ånder alt fred og ro - sådan da. I stuen tv. bor Rigmor Hansen (Bodil Udsen), en sej og djærv kvinde, der hersker næsten enevældigt over sine medsøstre. På samme etage overfor bor Birthe Mønster (Karin Nellemose) en klog og livserfaren dame, som udkæmper mangen duel med Rigmor. Birthe og den "farlige" journalist på kvisten Mona Lisa Jacobsen (Hanne Borchsenius) der er redaktør på en kvindebrevkasse - Alt for alle - viser alle hustruerne, at personlig og ægteskabelig lykke nu engang må gå forud for brun sæbe og knofedt, eller som Bodil Henriksen (Helle Virkner) på 1. sal tv. siger - Det er en evig krig, at holde fred i ægteskabet.

En gruppe beboere i københavnerforstaden Solvænget beslutter at købe et landbrug for på den måde at blive selvforsynende med grøntsager og andet godt. Desværre viser landmandslivet sig at være væsentlig mere slidsomt og besværligt end den lille gruppe byboere havde forestillet sig.

Der var engang, hvor Kongelunden var københavnernes åndehul. Her på Amagers sydspids oplevedes den danske sommer af en stor del af byens befolkning, der havde købt grund og bygget et lille kolonihavehus - i bare en go’ halv times cykeltur fra centrum. I dette lille sommersamfund følger filmen murer Rasmussens familie, og tjener Olsens familie. Begge familier nyder sommeren 1953 i Kongelunden, så der er god grobund for en ærkedansk krig på flagstænger, spisetider, bohave og afkommets romantiske forhold. Så er der stedets to ungkarle, sporvognskonduktør Svendsen, og vognstyrer Iversen. Vi følger dem i deres pigejagt i sporvognen og deres andejagt på Amager.

Tonny er lige kommet ud fra spjældet, hvor han har afsonet en dom for voldelig opførsel, og han har fået lov til at se sine to børn nogle timer. De tager i biffen for at se mesterinstruktør Claus Volters nye anmelderroste hit, men Tonny bliver skuffet. Dybt skuffet. Han beslutter sig derfor for at opsøge Volter for at få pengene tilbage for slik og billetter

Som ejer af et lille Nyhavnshotel kan Dirch Passer, Johs. Marott og Tribini lige tjene til opret-holdelse af livet. Derfor har de en lille interesse ved siden af. Mathiesen har netop forladt en af statens elegante pensioner, efter 3 måneders ”rekreationsophold“ og skal nu til at genoptage sin muntre færden. Men der er sket ting og sager under hans fravær. Chefen og idémanden for den lille tyve- og gavtyvebande er kommet uheldigt af dage. Forretningen går dårligt. Men heldet er med dem... En kendt kriminalforfatter, der netop har fået afslået sit sidste udkast til sin nye bog, lejer sig ind på de tre venners hotel for at få fred og ro til at skrive færdig. Mathiesen og kollegerne jubler - her er deres nye idémand. Hver aften, når forfatteren går til ro, sniger de sig til at låne det nye kapitel...

En mørk nat flygter en henrivende ung pige fra en klosterpension i Schweitz. Det er Lisa Hoffmann, datter af en stenrig dansk-amerikansk oliekonge fra Brasilien, og hun flygter med sit hjertes udkårne, calypsosangeren Jacque. Stor opstandelse i alverdens aviser, og endnu mere da det viser sig, at de to unge optræder på cabaretter rundt om i Europas hovedstæder.

Komponisten Jørgen Rhoders lever livet let, i hvert fald hvis man spørger hans søn Per. Per og hans stedsøster, Ulla, beslutter sig for at give deres far lidt modgang, således at hans kompositioner kan blive bedre. Jørgen snyder dog børnene og først da børnene får gjort forældrene uvenner ser det ud til at lysne. I mellemtiden tror Ulla, at Per er forelsket i Lily.

Kim Bodnia er Claus, ex- mesterbokser på antabus med en drøm om sin egen bokseklub. Den skal finansieres via jobbet som inkassator for en slimet lånehaj. Desværre har Bodnia et lille problem. Han er ikke meget for at bruge vold. Han nøjes helst med truslerne. Iben Hjejle er Laura, charmerende, løgnagtig ludoman, der manisk flår i den enarmede og spiller på alt fra ristet franskbrød til VM i sværvægts-boksning. Hun har ”lånt” 100.000 af firmakassen, har åbnet 46 konti i diverse banker og har en gæld i omegnen af 500.000 dask. Da Claus bliver sendt ud for at ”overtale” Laura til at betale, ryger han i problemer. Trusler bider ikke en skid på Laura. Til gengæld bider Lauras charme på Claus…

De gamle kammerater genindkaldes til tre ugers efterårsmanøvre. De er ellers mest til øl, piger og munter musik, men oversergent Vældegaard skal nok få skrabet den civile rust af 'drengene'. Deres gamle venner fra rekrut-tiden er blevet i 'systemet' som henholdsvis delingsfører og sergent, men det lægger ikke en dæmper på løjerne. Skolelæreren får midt i kampens hede tid til at flirte med lotte-korps- kollegaen Birthe.

Uden for det store hotel er der vældig aktivitet. Det myldrer med udlændinge, busser ankommer og kører, og indendørs er luften fuld af fremmede tungemål. Men ser man nøjere efter, vil man opdage, at både portier og hotelkarl, servitricer og tjenere slet ikke er "rigtige" hotelfolk, men bare studenter, som om sommeren tager et ekstrajob for at tjene til studierne og om vinteren selv bor på "hotellet", som i virkeligheden er et studenterkollegium, nemlig "Egmont".

København år 2019. Finanskrisen raser stadig og er værre, end nogen kunne have forudset. Bygninger forfalder og alt koster penge. Rockerne har overtaget politiets opgaver, og landet er styret af Danmarks Banken. Arbejdsløshed, inflation og kriminalitet er skyhøj, hvilket har åbnet døren for et hidtil ukendt erhverv i Danmark - dusørjægeren! Det er her, vi møder brødrene Bjarne og Jimmy Jensen. Begge står i livstruende gæld - den ene til blodtørstige kreditorer, den anden til en pengegrisk eks-kone. De vælger derfor at blive dusørjægere og går på jagt efter en af Europas mest eftersøgte forbrydere – Milo!

Mudoh følger den danske Politiker Silas Mudoh som der skal bekæmpe korruption fra Mette Mor i det danske samfund