Alfred Kralik er en nydelig ung mand der arbejder i den lille gavebutik rundt om hjørnet. Han er forelsket i en kvinde han aldrig har mødt eller set eller talt med. De har i stedet gennem en periode skrevet romantiske breve til hinanden. En dag bliver Klara Novak ansat i butikken og de to kan fra starten ikke fordrage hinanden. Ikke overraskende viser Klara sig netop at være Alfreds drømmekvinde fra korrespondancen men hvad nu?

Emma Watson fra trekløveret i Harry Potter-filmene har i denne britiske TV-produktion forladt trylleskolen til fordel for de skrå brædder. Hun er en af tre adoptivsøskende, Pauline, Petrova og Posy Fossil, ud af fattig familie, som må kæmpe hårdt for at komme frem i verden via deres talenter inden for bl.a. skuespil og ballet. Deres onkel, som de bor hos, forlader dem en dag for aldrig at vende tilbage, og de må nu ty til deres ældre søster for hjælp.

Efter at have mistet sit job, haft en affære med sin snart eks-chef og fundet ud af, at hendes datter vil fejre ferien med sin kæreste, drager Claudia Larson (Holly Hunter) nedtrykt hjem til den årlige familiebegivenhed thanksgiving. Som altid en anstrengende aften med en kæderygende hønemor, en tavs far, en vanvittig moster, en neurotisk kontrolleret søster, en meget konservativ svoger og så heldigvis en elsket bror og dennes tilsyneladende mandlige kæreste.

Filmproducent og instruktør John Ford demonstrerer endnu engang sin uovertrufne evne til at frembringe vilde, romantiske komedier i denne handlingsmættede John Wayne-klassiker. Livet på en stillehavsø er noget nær perfekt for de to kammerater, der tidligere har været i flåden sammen. De tilbringer det meste af deres tid i Donovan's Reef, den lokale saloon, hvor de slås og laver ballade - og det lykkes dem næsten at holde den tropiske enformighed fra livet. Men pludselig forstyrres freden, da en vis Elizabeth Allen fra Boston dukker op - hun er ude for at lede efter sin far.

En London-født kvinde langt fra sine indiske rødder planlægger at snyde sin far, da han arrangerer et ægteskab mellem hende og en landsbybeboer fra hjemlandet.

Travis er vestens hurtigste skytte. Hans bror Moses er stor som en bjørn, dobbelt så sur og byens mest hårdhudede bountyhunter. Da deres kære gamle mor beslutter sig for at genforene sine sønner til jul, bliver det Travis opgave at forsøge at lokke Moses hjem.

Lille Jamie gør det klart, at der kun er én ting, han ønsker sig til jul - nemlig actionfiguren Turbo Man. Det sætter Jamie's far i lidt af en kattepine. Alle de andre unger i byen ønsker sig nemlig også Turbo Man i julegave - og forretningerne er ved at løbe tør! Det bliver alles kamp mod alle, når tusindvis af desperate fædre kaster sig ud i jagten på det populære legetøj.

'Pixels' er en science-fiction komedie, hvor rumvæsner har misforstået gamle 8-bit spil fra 80erne som en krigserklæring, og angriber Jorden med figurer og elementer fra dem såsom Pac-Man og Tetris. Præsidenten Will Copeer indkalder sine gamle studiekammerater til hjælp, og det er nu op til de tre nørder, spillet af Adam Sandler, Josh Gad og Peter Dinklage, at redde verden.

Jackie (Heather Locklear) er en nylig fraskilt mor til to, der er alene på ferie på Hawaii for at fejre sin 40 års fødselsdag. Mod sine intentioner lader hun den kanon-lækre, og meget yngre, surf-instruktør (Robert Buckley) feje fødderne væk under sig. Det, der begynder som en nats eventyr bliver til kærlighed og hun tager til Hawaii så ofte hun kan. Men med børn og en ex-mand og venner, der bestemt ikke synes om hendes eskapader samt et ocean, der adskiller dem, bliver deres kærlighed sat på prøve. Da Jackie mister balancen, må hendes elsker lære hende at komme tilbage på brættet før hun misser den ene bølge, der vil ændre hendes liv.