Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.
Selv om det foregik helt tilbage i 1919, er skandale-episoden, hvor Chicago White Sox med vilje tabte mesterskabet i amerikansk fodbold, en vigtig del af sportshistorien i den del af verden. Forhistorien for den korrupte handling var, at holdet som helhed var temmelig utilfreds med aflønningen og så en chance for at få en gevinst udefra, som de følte, de blev snydt for af deres ejer. Kun Buck Weaver og Shoeless Joe Jackson ville ikke være med.
Endnu en baseball film, men absolut en af de gode af slagsen. Som europæer kan man som minimum koncentrere sig om det romantiske islæt eller glæde sig over godt spil af Kevin Costner, Susan Sarandon og Tim Robbins. Crash Davis er en ældre spiller fra en lavere række, som får til opgave at opdrage på stjerne-holdet Durham Bulls’ problembarn ”Nuke” LaLoosh. Begge bliver de temmelig lune på Annie Savoy, en pige med sin egen opfattelse af spillet.
Den kompetente Billy Bob Thornton er trods sine mange skuespilmæssige fortrin ikke just nogen Walter Matthau, men han vover sig alligevel ud i forsøget på at gentage dennes rolle som baseballtræner i remaken af Bad News Bears fra 1976. I den nye film fra 2005, som er instrueret af Richard Linklater, er det oprindelige team af unge rødder remplaceret af et hold bestående af alverdens etniske minoriteter, men ellers ligner historien sig selv.
Artie og Dennis er hinandens totale modsætninger. Dennis er toptrænet, tjekket og succesfuld, Artie har en velhængt ølmave, nul stil, og er arbejdsløs. De leder hver deres baseball hold og har i årevis været rivaler. Artie og hans hold forstår at feste igennem, så alle bliver totalt bacardi. Sport har de til gengæld ikke den store forstand på. Men nu bliver de nødt til at suge ølmaven ind og skodde cigaretterne for en stund, for hvis de ikke vinder over Dennis' hold, ryger de ud af ligaen for altid! Beer League har alt, der skal til for at være den perfekte tømmermandsfilm: øl, sex, escortpiger og mere øl. Den ene pinlighed står i kø efter den anden, når Artie og hans kammersjukker bøvser spillet i gang!