Planeten Krypton er ved at gå under, men det lykkes Jor-El at sende sin eneste søn til jorden, hvor han vokser op som Clark Kent. Men Clark er ikke en helt almindelig dreng, for takket være sin afstamning har han superkræfter og kan flyve. Som voksen arbejder Clark som journalist på bladet Daily Planet, men så snart der er fare på færde smider han brillerne, trækker i sit supermans kostume og redder store og små fra kriminalitet og uheld.

Professor Charles Xavier ønsker at lægge en dæmper på det had og den frygt, der er for mutanterne, og samler derfor en gruppe, der lærer at bruge deres evner på en god måde og til gavn for menneskeheden - de såkaldte X-Men. Men Xavier er ikke den eneste, der har øje for mutanterne. Den magtsyge Magneto har planer om at tilegne sig verdensherredømmet og har derfor samlet en gruppe mutanter, der skal hjælpe ham godt på vej. Hvorledes en kamp mellem to grupper er uudgåenlig...

Mutant-teamet X-Men står overfor store problemer, da en ukendt mutant laver et attentat mod den amerikanske præsident. I offentligheden er der stemning for en stram lovgivning mod mutanterne. Kampagnen er anført af den tidligere general William Stryker, der har helt andre motiver for jagten på mutanterne. Det er nu op til professor Charles Xavier og hans X-Men at sætte tingene på plads.

Blade er halvt menneske og halvt vampyr, og sammen med sin mentor, Whistler, modarbejder han de blodtørstige vampyrers kamp for verdensherredømme. Blade er samtidig drevet af sit ønske om at hævne mordet på sin mor, og han må derfor konfrontere den farlige Deacon Frost, som ved hjælp af en gammel vampyrguddom vil betvinge menneskene i et ultimativt blodbad.

Teenageren Peter Parker er lidt af en outsider i high school. Som barn blev han forladt af sine forældre og opfostret af sin onkel og sin tante. Mens teenageproblemerne hober sig op, forsøger Peter at få det til at fungere med sin første kæreste Gwen Stacy. Da han opdager en mystisk taske, der tilhørte hans far, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sine forældres bortkomst, hvilket fører ham til virksomheden Oscorp og sin fars tidligere kollega Dr. Curt Connors’ laboratorium. Her udsættes han for en ulykke, der på mystisk vis giver ham superkræfter, og snart bekæmper Parker kriminalitet som den utrolige Spider-Man.

En ny virus forvandler både mennesker og vampyrer til monstre, der kendes som Reapers. Disse skabninger suger ikke blod med munden, men gennem håndfladerne! Blade skaber en alliance med Vampyr-banden Bloodpack. Han redder sin gamle ven Whistler og hjælperen Scud og så er han ellers klar til at uddele øretæver til de nye Reapers.

Superheltefilmen 'Shazam! 2: Fury of the Gods' er fortsættelsen til Shazam!, hvor den unge dreng Billy Batson får tildelt superheltekræfter, når han siger ordet "shazam". Billy og de andre plejebørn i familien kæmper for at håndtere livet som teenagere, mens de lærer at styre deres superkræfter. Da Atlas' Døtre, tre hævngerrige guder, som leder efter deres stjålne kræfter, ankommer til Jorden, bliver Billy/Shazam og familien kastet ud i en kamp for deres superkræfter, deres liv og Jordens skæbne. Filmen er baseret på DC-tegneserierne af samme navn, der handler om superhelten Captain Marvel - et modstykke til Superman - med Solomons visdom, Herkules' styrke, Atlas' udholdenhed, Zeus' kræfter, Achilleus' mod og Merkurs hurtighed.

Da Batman og Robin modtager nødsignal om, at kommandør Schmidlapp er i yderste livsfare pa sin lystyacht, tøver de ikke et sekund med at komme ham til hjælp. Men signalet viser sig at være en dødsensfarlig fælde, for fire af klodens farligste forbrydere venter i skjul pa at gøre op med deres fjende nummer 1. Jokeren, Pingvinen, Riddler og Catwoman er formidable fjender. Og de har stjålet et våben, der kan give dem verdensherredømmet – hvis de ellers kan fa udryddet den dynamiske duo en gang for alle.

James Logan har lagt livet som Wolverine bag sig og lever et stille liv i Canada. Efter seks år forsøger hans tidligere chef Willliam Stryker at få ham tilbage i tjenesten. Først da Logans bror Creed dræber hans kæreste, vælger Logan igen at blive en del af mutant-slænget for at kunne få hævn. Snart erfarer han, at Stryker har holdt flere ting skjult, blandt andet detaljer om Logans afdøde kærestes identitet.

Atter en gang er det op til vampyrjægeren Blade at holde blodsugerne nede og beskytte menneskeheden. Denne gang er modstanderen supervampyren Drake, der virker ret svær at stoppe. Så er det godt at Blade kan en del karate og er udstyret med et bredt arsenal af yderst dødbringende våben.

Silver Surfer ligner et menneske i sølvtrikot til forveksling. Men en vigtig forskel er, at han ankommer fra det ydre rum på sit kosmiske surfboard for at forberede jordens undergang ved at sprede omfattende ødelæggelse, hvor end han kommer frem. Det må de Fantastiske 4 selvfølgelig sætte en stopper for. Også selvom det betyder endnu et opgør med deres drabelige dødsfjende Dr. Doom.

Videnskabsmanden Bruce Banner har problemer med at styre sin vrede. Hans rolige liv som en strålende forsker, der arbejder med sin ekskæreste Betty Ross, skjuler en smertefuld fortid. Et usædvanligt laboratorieuheld røber Bruces heroiske instinkter, men slipper også hans indre dæmoner løs. Han bliver da den stærkeste skabning på denne jord. En superhelt og et monster.