Reklamemanden Roger Thornhill mødes med et par kolleger på Plaza Hotel i New York til et par drinks. Her forveksles han med en George Kaplan og bortføres. Det lykkes dog Thornhill at flygte, men ingen tror på hans historie, og snart er han også eftersøgt for mord.
Slevin skal besøge sin ven Nick i New York, men da han ankommer, er Nick forsvundet. Slevin's uheld bliver kun større, da han opdager, at to meget ubehagelige mænd - en lejemorder og en mafiaboss - hver især tror, han er Nick. Og at Nick åbenbart har et mellemværende med dem begge! Nu må Slevin bruge al sin fantasi og list for at blive sine forfølgere kvit.
Egentlig er Malcom gangster, men under et fængselsophold opdager han Islam og begynder at tale om rettigheder for sorte i et racistisk USA. Efterhånden bliver den karismatiske ex-fange kendt som Malcom X, en leder i det store samfund og en forkæmper for borgerrettigheder for alle uanset hudfarve. Men både blandt kristne og muslimer har Malcom mange fjender.
Instruktøren Francis Ford Coppola har restaureret The Godfather: Part III med en ny begyndelse, og som han selv beskriver det, "en mere passende afslutning på The Godfather og The Godfather: Part II". Den aldrende mafialeder Michael Corleone har to ønsker: at gøre sit familiedynasti lovligt og at finde en efterfølger.
Sultanens datter Jasmin vil ikke giftes med hvem som helst. Hun løber derfor hjemmefra og møder i byen Agrabah den tyvagtige gadedreng Aladdin. Imidlertid har Jafar, sultanen rådgiver, planer om at gifte sig med Jasmin for at tilrane sig tronen, og han gør alt for at spolere Jasmins og Aladdins spirende romance. Heldigvis får de hjælp af et flyvende tæppe og den magiske ånd Genie.
Selv om Joseph Mankiewicz' 1953-udgave af Julius Caesar ikke er fejlfri, er det måske nok alligevel den bedste amerikanske Shakespeare-filmatisering nogensinde. Aldeles fremragende fremstår både James Mason og Sir John Guilgud som de sammensvorne romere Brutus og Cassius, der står bag mordet på den ambitiøse Caesar, og Marlon Brando som Marc Antony spiller flot op til de to med sin "engelske" accent. Kun Louis Calhern som Ceasar virker fejlplaceret.
Det politiske håb Stephen Collins er sønderknust, da han hører, at hans assistent er død. Pressen lugter hurtigt en historie - havde Stephen en affære med den unge kvinde? Mens hans kolleger borer i sagen, efterforsker journalisten Cal drabet på en pusher. De to sager viser sig at være forbundne, og efterhånden bliver det klart for både Stephen og Cal, at der er meget større ting på spil, end de troede.
Supernegeren Jack Spade er netop vendt hjem fra hæren, da hans lillebror, June Bug, kradser af i ghettoen. Spade sværger hævn mod ghettoens kriminelle overhoved, blegfjæset Mr. Big. Han får hjælp af en række hengemte helte fra 70'erne: Kung Fu Joe, Hammer & Slammer, den flamboyante Flyguy og ikke mindst John Slade, der tidligere var forbrydernes største skræk.
"Astro Boy" er historien om en utrolig robotdreng, der bliver skabt af en genial forsker i billedet af hans afdøde søn. Vores helt drager ud i verden for at finde accept blandt mennesker, hvor han til slut opdager sandt venskab, da han bruger sine fantastiske kræfter til at hjælpe andre og redde Metro City fra ødelæggelse.
Den afrikanskfødte FN-tolk Silvia Broome overhører ved et tilfælde en plan om at snigmyrde en afrikansk statsleder. Hun forsøger at forpurre planen, men bliver selv truet på livet. Den hårdkogte FBI-agent Tobin Keller bliver sat på sagen, men jo mere han graver i Silvias historie, des mere mistænksom bliver han. Er Silvia offer? Eller er hun i virkeligheden en del af sammensværgelsen?
Rumskibet 'Enterprise' under ledelse af Jean-Luc Picard er på en diplomatisk mission til planeten Romulus. Her støder besætningen på en trussel, der kan true jordens eksistens.
De legendariske Bionicle-helte er fanget i et net af løgne, intriger og forræderi. Flere hemmeligheder fra Bionicle-verdenens dyb vil blive afsløret, og Toaerne står ansigt til ansigt med nye ondsindede skurke i den mest actionfyldte Bionicle-film indtil nu. De seks Toa-helte skal ud på en sidste opgave, inden de kan bygge deres nye hjem på øen Mata Nui. Derfor vender de tilbage til Metru Nui og finder deres smukke by indhyllet i mørke skyer og invaderet af ondskabsfulde, netvævende edderkoppeskabninger - Visorak! På en eller anden mystisk måde forvandles heltene til nogle mærkelige monsterlignende Toaer, kendte som Toa Hordika. De indser, at missionen med at redde den Matoran, som holdes fanget af mørkets kræfter, vil blive alt andet end enkel. Giftige modstandere, hårde prøvelser og store sejre er altsammen med i dette nye eventyr! Find ud af, hvorfor fremtidige Matoran-generationer hylder disse Toaer som de største helte gennem tiderne!
Rocker, rebel, elsker. Hank Garland (Waylon Payne) var det hele. Garland anses som sin tids største guitarist, og han var både berømt og kontroversiel i USA's musikbranche i 50'erne og de tidlige 60'ere. Men det var hans fjendtlige forhold til Nashvilles musikmafia og hans stormfulde ægteskab med den smukke, men temperamentsfulde Evelyn (Ali Larter), der førte til en brat og tragisk afslutning på hans karriere.