På udkanten af det kendte univers ernærer kaptajn Malcolm Reynolds og hans lille gruppe rumpirater sig som småkriminelle i rumskibet Serenity. En dag samler de en doktor og hans telepatiske søster op. De viser sig at være blandt galaksens mest eftersøgte, og pludselig har Malcolm og Co. en hær af onde soldater fra Universal Allience efter sig.
Igen og igen har Douglas Quaid den samme drøm om Mars. For at udleve drømmen opsøger han firmaet Total Recall, der kan sælger virtuelle drømmeferier. Under besøget bliver Quaid angrebet, og herefter tager tingene for alvor fart. Quaid beslutter at søge svar på sine mange spørgsmål i kolonien på Mars. Men er det hele drøm eller virkelighed?
Under et forsøg har en gruppe gravide kvinder fået et skummelt stof. Som resultat fødte de såkaldte scannere, der har kraftige telekinetiske kræfter. Dette gør dem i stand til at læse andre menneskers tanker og få deres hoveder til at eksplodere. Ikke dårligt, tænker den onde Darryl og beslutter at skabe en hær af scannere og overtage verden.
Den unge kvinde Lucy tvinges til at agere narkokurer for den lokale mafia i Taipei. Men noget uventet sker, da et stof, som gangsterne har indopereret i hende, siver ud i hendes blod. Pludselig kan Lucy udnytte langt mere af sin hjernekapacitet, hvilket giver hende overmenneskelige sindsevner og kræfter. Og dem får hun brug for, hvis hun vil slippe fri af gangsternes kløer.
Den unge Robin besidder stærke telepatiske evner. Da skruppelløse videnskabsfolk i regeringen interesserer sig meget for disse evner, bliver Robin kidnappet under et iscenesat terrorangreb. Robins far, Peter, en tidligere regeringsagent, sætter sig imidlertid for at befri sin søn og allierer sig med gymnasiepigen Gillian, som også har telepatiske evner, for at finde Robin.
Ud ad til er Charlie McGee bare en helt almindelig glad pige på otte år - lige indtil nogen truer hendes familie. Så kommer Charlies frygtindgydende evner frem, og med blot et blik kan hun starte katastrofale ildebrande. Hun efterstræbes for denne evne af nogle grusomme embedsmænd, der vil finde hende, kontrollere hende og derefter udrydde hende
Et fremtidsdrama om en ung mand, der kommunikerer på telepatisk vis med sin hund. Under jagten på føde og nærkontakt dumper de ind i et samfund, hvor de gamle dyder er bevaret, men hvor mørket har frataget dem evnen til at få børn.
Planeten Dune er en storslået, men truende og dramatisk verden. Vi befinder os 10.000 år ude i fremtiden. Gigantiske, kilometerlange uhyrer spiser mennesker, som var de insekter. Sandstorme forvandler kød til støv på sekunder. Mord bliver begået for en dråbe vand. Men Dune har noget, som lokker turisterne til. Det er det vanedannende og livsforlængende krydderi "Melange", som er nøglen til evig ungdom, og som gør det muligt at rejse rundt i tiden.
En gruppe videnskabsmænd beslutter sig for at give en pige ved navn Sil en dødelig dosis gas. Hun er resultatet af et eksperiment, hvor menneskelig DNA er blandet med DNA fra et væsen fra det ydre rum. Men Sil bryder ud af sit glasbur, og projektlederen sender et team bestående af en hitman, en biolog og en antropolog ud for at eliminere hende. Sil forvandler sig til en sexet, ung kvinde, som kun har tanke for at parre sig med så mange mænd som muligt og lade de resulterende unger sprede død og ødelæggelse over menneskeheden.
Altered er en slags sci-fi mysterium, hvori fem venner bortføres af et væsen fra en fremmed planet, og kun fire af dem vender tilbage. Nu er det lykkedes dem at få fingrene i et af væsnerne bag bortførelsen, og så er hævnen pludselig sød.
Patrick Ross er en astronaut, som under en rejse til Mars inficeres med DNA fra fremmede væsener. Da han vender tilbage til jorden, ændres hans adfærd, og snart har han kun én tanke i hovedet: at parre sig med så mange kvinder som muligt, så børnene, der vil være halvt Aliens, kan overtage jorden. Dr.Laura Baker og lejesoldaten Press Lennox har før elimineret en lignende trussel, og de belutter sig for at anvende det klonede hybridmenneske Eve som lokkeude.