I et lille hus på landet er der oprør blandt de elektriske husholdningsapparater. Deres elskede ejer er forsvundet under mystiske omstændigheder. Den tapre lille brødrister samler med det samme et redningshold: Den helt vilde støvsuger, det elektriske uldtæppe, den glade læselampe og den snakkesaglige radio. Sammen begiver de sig ud i den store stygge verden. Det bliver en lang og eventyrfuld rejse, hvor deres venskab og mod sættes på en hård prøve. Specielt da de møder deres værste fjender: Den enorme elektromagnet og den sultne skrotknuser. Men når bare man samarbejder, så kan man klare næsten alt.

Troy og Gabriella har taget på hul på sidste år af high school på East High. Og derfor skal der selvfølgelig stables en musical på benene. De samler vennerne fra The Wildcast og så skal der arbejdes med at lave den flotteste musical, som skolen endnu har set.

Menneskebarnet Mowgli vokser op med en ulveflok i junglen i Indien. Han lærer de ofte barske regler i junglen af bjørnen Baloo og panteren Bagheera. Missionen lykkes i en sådan grad at Mowgli bliver accepteret af dyrene i junglen som en af deres egne. Alle undtagen én: den frygtindgydende tiger Shere Khan. Men der er større farer der lurer i junglen: nemlig da Mowgli står ansigt til ansigt med sine menneskelige oprindelse.

En nat ved fuldmåne føler gymnasieeleven Scott Howard "Michael J. Fox" sig underligt tilpas. Hans negle vokser sig lange, og der gror hår frem de underligste steder. Det viser sig, at han har arvet sin fars hemmelige varulvegén - som om puberteten ikke var træls nok i forvejen! Scotts nye, dyriske side giver dog pote både på basketballbanen og hos det modsatte køn, så måske er det slet ikke så tosset at være teenagevarulv?