Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.
En paranoid general beordrer et atomangreb på Sovjetunionen, fordi han er overbevist om, at kommunisterne har til hensigt at forurene USA's "dyrebare kropsvæsker". Mens generalens adjudant Kaptajn Mandrake fumler med at finde koden for aflysning af angrebet, ringer den amerikanske præsident til den fulde sovjetiske præsident på den røde telefon for at fortælle, at det varslede angreb bare er en misforståelse. Samtidig bekræfter præsidentens rådgiver (en eks-nazistisk videnskabsmand) Dr. Strangelove, at den frygtede dommedagsmaskine eksisterer. Det er en maskine, som Sovjetunionen har udviklet for at gøre en ende på menneskeheden én gang for alle!
I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.
Den filosofiske småforbryder H.I. er blevet arresteret så mange gange, at han har lært den kvindelige betjent Edwina at kende. Da han bliver løsladt, gifter de sig og flytter sammen til Arizona. Edwina bliver deprimeret, da parret ikke kan få børn, indtil hun læser om en lokal møbelmillionær, der er blevet far til femlinger. Ed og H.I bliver hurtigt enige om, at hvis man har så mange børn, så bemærker man ikke, at en enkelt forsvinder.
De frygtløse - og hjerneløse - rumhelte Lone Starr (Bill Pullman) og hans makker, Barf (Jogn Candy), som er halvt menneske, halvt hund, fører en vild rumkrig mod den afsindigt onde Dark Helmet (Rick Moranis). Undervejs på deres redningsaktion - i deres Winnebago - møder de den enorme, slimede Pizza The Hutt (som Dom DeLuise lægger stemme til), den flabede robot Dot Matrix (som Joan Rivers lægger stemme til) og et klogt lille væsen, som hedder Yogurt (Mel Brooks), der lærer dem at benytte den mystiske kraft "The Schwartz", så de kan genoprette freden - og alle ophavsrettigheder - i galaksen!
De er i 30'erne, succesrige, bor i det glade London og er totalt uduelige til faste forhold. Men det forhindrer ikke Jacks, som arbejder på et modeblad, i hele tiden at skaffe nye blind dates til sine venner. Og nu har hun fundet en ny drømmehunk til sin homoseksuelle bofælle Peter: Fotografen Paolo. Men midt i al sin matchmaking-iver har Jacks overset en lille detalje - Paolo er ikke homoseksuel, men han er helt tosset med i Jacks!
Mel Brooks er den griske milliardær Goddard Bolt, der vil jævne en fattig bydel i L.A. med jorden for at bygge et moderne butikscenter. Desværre ejer hans rival Vance Crasswell (Jeffrey Tambor) en del af området, og de to indgår et væddemål. Kan Coddard klare at leve en måned som hjemløs i kvarteret, så får han Vance's del. Kan han ikke klare det, så løber rivalen af med området.