Historien tager sin begyndelse med et brutalt mord på allehelgensaften. Gothams unge helt, The Batman, slår sig sammen med byens to eneste ikke-korrupte mænd, politimanden Jim Gordon og statsadvokaten Harvey Dent, for få Carmine "The Roman" Falcone ned med nakken i den tro, at han står bag mordet. Snart følger flere mord, og det viser sig, at den skyldige er en seriemorder, hvis identitet bliver sværere og sværere at gennemskue.

Barry Allens stille og rolige tur til Metropolis er ved at gå i vasken. Han sætter i fart for at hjælpe til i en kamp, og pludselig sprænger The Flash tiden og ender midt i anden verdenskrig. The Flash møder her Wonder Woman og hendes tophemmelige team kendt som Lovens samfund af Amerika. Tag med til den rasende krigs voldsomme kampe, og oplev heltemod i høj fart, når The Flash kæmper for at vende tilbage til sin egen tid!

Allehelgensaften synes ikke at få en ende. Gotham er ved at drukne i udklædte kriminelle, der spreder frygt, død og ødelæggelse i byen. Seriemorderen hærger stadig, og Batman begynder at mistænke, at morderen kan være en mand, der tidligere var på hans side. Kampen tager til, skurkene danner fælles front, og hvis de gode skal vinde, er det nu eller aldrig.

I en bjerg tindes hemmelige højborg lever Skyggekrigerne og deres frygtløse leder Ra’s al Ghul i skjul. Sammen med sin lige så farlige datter Talia fører han tilsyn med en trænet hær af snigmordere, der pønser på global dominans. Men en opstand indefra truer nu med at rykke magtbalancen og sender Talia og hendes lille søn Damian på flugt til Gotham City. Med snigmordere i hælene søger Talia beskyttelse hos Batman, som er uvidende om, at han er drengens far. Med sin søn på slæb fører Batman krig mod skurken Deathstroke og Skyggekrigerne, alt imens han må lære sin egenrådige dreng, at man ikke kan bekæmpe kriminalitet ved selv at blive kriminel. Med hjælp fra Gothams beskyttere, herunder politiinspektør Gordon og Nightwing, vil Batman snart opdage, at hans søn og mest betroede allierede er én og samme person!

Justice League må forhindre Lex Luthor i at rejse tilbage i tiden og udslette Superman, Wonder Woman og Batman ved at ændre på deres oprindelseshistorier. Med hjælp fra teenage-superheltene Karate Kid og Dawnstar står Justice League over for sin største udfordring hidtil.

Teenageren Will Stronghold er søn af verdens mest legendariske superhelte The Commander og Jetstream. Da Will skal starte i gymnasiet, er der derfor kun en skole, han kan gå på - nemlig eliteskolen Sky High, som former kommende superhelte. Der er bare lige ét problem - Will Stronghold ejer tilsyneladende ikke skyggen af superkræfter.

Rick Riker er skolens nørd, som under en klasseudflugt bliver bidt af et insekt og derefter udvikler superkræfter. Lyder det bekendt? "Superhero Movie" er mere vanvittig end nogen tidligere spoof-fi lm. I grøn trikot er Rick superhelten Dragonfly, men det er ikke let at redde verden uden at få en del skrammer ud af det, og dertil kommer konkurrencen fra andre superhelte for slet ikke at nævne ærkefjenderne, som synes at stå klar i kulissen uanset hvor mange planer Dragonfly lægger for at uskadeliggøre dem.

Elektra er en spændstig lejemorder med hang til stramt tøj, karate og sværd. Da hun en dag får til opgave at dræbe enkemanden Mark Miller, bryder hun alle principper og beslutter sig for at forsvare Miller i stedet. Det synes hendes arbejdsgiver ikke om og sender en horde Ninjaer afsted for at gøre kål på Elektra og Miller. Og måske er Miller ikke helt den han hævder at være.

Mesterforbryderen Lex Luthor er besat af tanken om at få ram på Superman. Derfor skaber han Nuclear Man 2 som en værdig modstander for manden af stål. De to udkæmper drabelige slag rundt omkring på kloden for at mødes til det endelige opgør i rummet. Imen pønser Lex som sædvanlig på at overtage verdensherredømmet.