Velkommen til en ny, animeret triumf fra studiet DreamWorks, der også har stået bag Shrek og The Prince of Egypt. Vi følger den utæmmede hingst Spirits eventyrrejse tværs over det vilde vesten, hvor han bliver ven med en ung Lakota indianer og finder den store kærlighed i en sød hoppe. Filmen er holdt i en realistisk stil, hvor dyrene ikke kan tale, men kommunikerer gennem prust, støn og øjenkontakt.

Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

De to unge fupmagere Miguel og Tulio har fuppet sig til Latinamerika, hvor de i byen Eldorado modtages som guder. Men de bliver til en lus mellem to negle i stridighederne mellem høvding Tannabok og medicinmanden Tzekel-Kan, statens kamp mod religionen. Heldigvis hjælper indianerpigen Chel dem. Imens er den legendariske indianerslagter Cortez og hans flåde også ved at finde Eldorado, hvilket kan vise sig at blive den største trussel af dem alle.

Tiana drømmer om at åbne sin egen restaurant, og er også tæt på at opnå drømmen, da hun kommer til at kysse en fortryllet frø og selv bliver forvandlet til en frø. Nå må de to på en lang rejse i Louisianas sumpe for at finde nogen, der kan hjælpe dem med at blive forvandlet til mennesker igen.

Det er jul i New Yorks zoologiskhave. Den yngste pingvin finder ud af at isbjørnen ikke har nogen at fejre jul med, og begiver sig på en mission for at finde en julegave til ham. Men noget går galt, og han bliver kidnappet af en gammel dame. Nu må de tre resterende pingviner hjælpe deres tilfangetagede kammerat, for som pingvinernes grundregler siger: 'Bad aldrig i varm olie og kagemiks', eller var det 'svøm aldrig alene'?