En lille engelsk by er udsat for en mystisk hændelse: Alle indbyggerne bliver pludselig bevidstløse. Da de kommer til sig selv igen, ved ingen, hvad der er sket. Det viser sig snart, at alle kvinderne i byen er blevet gravide. De føder deres børn samtidig, og alle børnene har overnaturlige evner.

Den nybagte brud Grace er lykkelig for at have fundet Alex Le Domas, som kommer fra en rig, prestigefyldt familie, på hvis gods deres bryllupsfest holdes. Hun siger derfor glædeligt ja, da hun bliver bedt om at deltage i familiens excentriske, traditionelle indvielsesleg, men stemningen tager en drastisk drejning, da det går op for Grace, at legen går ud på at kæmpe for livet, og alle deltager.

Fra vikingernes oplevelser med fluesvampen til de sydamerikanske indianers oplevelse med kokaplanten. Siden tidernes morgen har mennesket eksperimenteret med sind og sjæl, og da den unge fysiolog Dr. Jessop under en rejse til Mexico finder en meskalinholdig svamp, starter han et frygtindgydende forsøg med sig selv. En dag forvandler en af hans forsøg ham til et slags abemenneske, og kun hans kone, antropologen Emily, kan redde ham.

Gyseren 'It Follows' handler om den smukke 19-årige Jay, der møder en sød fyr, dyrker sex med ham, og derefter vågner op til en frygtelig besked. Hendes date fortæller hende, at han har smittet hende med en forbandelse. Et ansigtsløst væsen vil forfølge hende, indtil hun selv har sex med en anden og dermed overfører ondskaben. Nu må Jay gøre alt for at overleve, og heldigvis får hun hjælp af sine nærmeste venner - inklusiv Paul der er håbløst forelsket i sin veninde.

En respekteret victoriansk videnskabsmand bliver besat af sine ideer om godt og ondt og tilbringer mange aftener med at diskutere sine teorier og resten af sin fritid med at arbejde i laboratoriet.

Det er Halloween. Det fejres overalt. Men hos Laurie er nerverne på højkant. Der er gået nøjagtigt 20 år, siden hun med nød og næppe overlevede sin brors, Michaels, morderiske angreb. Nu plages hun igen af mareridtet, og hun ser Michael for sig overalt. Med alkohol og beroligende piller forsøger hun at overbevise sig selv om, at hun blot ser syner. Men psykopaten Michael er på vej. Han vil samle familien en sidste gang. For intet bånd er stærkere end blodets bånd.

John Schlesingers The Believers afslører allerede fra start sin helt specielle modbydelige stemning, da familiefaderen Cal Jamison (Martin Sheen) må se sin kone dø lige foran øjnene på sig! Det lykkes Cal og hans søn Chris at komme videre i livet, men det onde synes at hænge fast i dem. Da Cal, i sin egenskab af psykolog tilknyttet politiet, bliver konfronteret med det rituelle mord på to små knægte, bliver han blandet ind i en mørk sag om voodoo, der kommer til at involvere hans egen søn.

Efter sammenstødet og Pinheads befrielse fra kaptajn Elliot Spencer er Pinhead nu fanget i en stenblok. Med blodet som hjælpemiddel bliver Pinhead igen levende, men for at blive fri, skal han bruge mere blod. En ung playboy har købt blokken, hvor Pinhead er fanget, og bruger den som kunst i hans natklub. Da Pinhead kommer til bevisthed, lokker han den unge mand til at hjælpe sig, med at skaffe sig mere blod så han kan blive levende igen. En kvindelig journalist (Joey) er i midlertidig kommet på spor af mordene, og beslutter sig for at undersøge dem nøjere. Det fører hende på kolisionskurs med dæmonen Pinhead.

Når mørket falder på, afslører Hill House sin forfærdelige hemmelighed. Tør du være med? Hvad er det, der skaber angst, nagler dig fast til stolen og giver dig gåsehud? I denne hårrejsende gyserhistorie er det blændende skuespilpræstationer kombineret med helt fantastiske specialeffekter. Theo, Nell og Luke deltager i et forskningsprojekt om søvnløshed. Tror de. I virkeligheden er de indbudt til det skrækindjagende og fascinerende Hill House under falske forudsætninger. Forskningsprojektet handler egentlig om angst, og stedet, som Dr. Marrow har valgt, er glimrende. Spørgsmålet er bare, om ikke husets skrækfyldte fortid gør øvelserne mere afskyelige, end han havde tænkt sig. Og hvorfor føler Nell en så sælsom dragning til stedet? Er der en forbindelse mellem Nell og de frygtelige hemmeligheder, som Hill House har gemt på så længe...?

Evan Marshalls liv har stået stille, siden hans bror, Victor, forsvandt på en campingtur nær Town Creek. Og da Victor pludselig vender tilbage og beder sin bror om at pakke bilen, stiller Evan ingen spørgsmål. Selvom turen går til Town Creek, og en blodig hævnaktion er under opsejling. Et okkult eksperiment med tråde til Hitlers Tredje Rige er blevet vækket til live. Dominic Purcell fra Prison BVreak har hovedrollen.