Den fattige, men talentfulde Sing (Stephen Chow) søger efter den bedste måde at fortælle verden om Shaolin Kung Fu’ens vidunderlige kvaliteter (han har prøvet at gå rundt og synge om det, men det var mindre effektivt!). En dag støder han ind i den afdankede fodboldstjerne Fung, der ser Sings evner og foreslår, at han bruger fodbold til at vise dem frem. Sing hopper med på ideen og overtaler sine 5 brødre til at komme med på holdet. De er ikke just i form, og de har alle glemt deres Shaolin lærdom, men godt hjulpet af Sings begejstring og akrobatik får de nyt mod. Holdet melder sig til den nationale turnering, hvor de hurtigt bliver en sensation og gør det af med enhver modstand. Men kan de klare sig mod Fungs gamle nemesis, Hung og hans Evil Team, der også har et par beskidte tricks oppe i ærmet?
Michael Jordan slammer, Snurre Snup jammer og Looney Tunesstjernerne giver den hele armen i Space Jam, en gang vanvittig boldleg, som er en af de mest geniale og morsomme komedier nogensinde, hvor live action og animation er kombineret. Der bliver gang i løjerne, når Tegneserieholdet møder Nerdlucks i en kamp, der skal afgøre, om Looney Tunes-heltene får lov at blive her på Jorden... eller om de skal sendes til en fjern galaktisk udpost, som kaldes Moron Mountain. The Nerdlucks har et frygtindgydende hemmeligt våben: De har stjålet NBA-stjernerne Charles Barkleys og Patrick Ewings evner med bolden og er blevet til Monstars. Tegneserieholdets eneste hemmelige våben er såmænd den bedste spiller i dette og ethvert andet univers. Han er helt uforlignelig, og det er løjerne også!
Bulldozer er en tidligere amerikansk fodboldstjerne, der nu arbejder som fisker. Da hans båd er blevet beskadiget af en ubåd, står han imidlertid uden arbejde, netop da en gruppe mennesker fra kvarteret beder ham om at træne deres fodboldhold. De har nemlig arrangeret en kamp imod den lokale militærbase, og der er øretæver i luften. Bulldozer tager tjansen på sidelinien og går siden også på banen for selv at være med i løjerne - og det bliver hurtigt klart, at der ikke er tale om nogen venskabskamp!
Reggie Dunlop er træner for The Chiefs, som er et mindre succesfuldt ishockeyhold i serie B. Træneren forsøger at tiltrække et større publikum ved at hyre de tre hårdnakkede Hanson-brødre, som ikke lægger fingre imellem, når de afklapser modstanderne.
Roy Munson havde engang en lysende fremtid for sig som professionel bowling-spiller. Men den slimede Ernie McCracken ødelagde det hele ved at få nogen til at stoppe Munsons hånd ind i en bowlingkugle-returneringsmaskine... Nu 20 år senere går det ikke så godt for Munson. Herregud, det er svært nok at få arbejde, selv om man har to hænder! Men så møder han Ishmael, en Amish, der drømmer om at nå til tops i bowlingverdenen, og Munson ser pludselig en smutvej tilbage til livet i overhalings-banen. Hvis han nu hjælper Ishmael til tops og selv scorer kassen på vejen… Men så dukker et spøgelse fra fortiden op i hele dets usympatiske, hentehårs-kronede selvtil-strækkelighed. Ernie McCracken…
Nu er Mighty Ducks tilbage, og Bombay får chancen for at træne dem til en stor international ishockeyturnering, Junior Goodwill Games. Bombay samler holdet og henter forstærkning i form af nye spillere fra hele USA, blandt andre en kunstskøjteløber, der gør modstanderne helt rundtossede med sit skøjteløb. Der er også kommet en ny målmand - en pige med verdens hurtigste gribehandske, og en tredje kan score ude fra midtbanen med sit såkaldte "Nuckel-puck" slag. Men i turneringen er det ikke bare andre ishockeyhold, de skal besejre. Mighty Ducks får nemlig så meget opmærksomhed, at holdet bliver mere og mere interesserede i alle de reklamepenge, de kan tjene, og pludselig har de glemt, hvad ishockey egentlig handler om: at spille sammen og ha' det sjovt!
Eddie er en utrolig fanatisk basketball-fan. Hun er New Yourk Knicks-tilhænger, og som det er tilfældet med de danske roligans, ved hun naturligvis meget mere om spillet end træneren. Pludselig går Eddie's drøm i opfyldelse. Ved en konkurrence skyder hun bolden i kurven fra banens midterline, hvilket er betydeligt sværere end at vinde i lotto! Præmien er, at Eddie bliver træner for en dag. Dagen oprinder. Årets mest omtalte kamp! Nerverne hænger uden på tøjet. Eddie driver alle til vanvid. Hun vimser rundt i mændenes omklædningsrum, den rigtige træner har ikke et ord at skulle have sagt, og dommeren får en overhalling, hvis hun ikke er enig i afgørelserne. Publikum får en uforglemmelig oplevelse...
Reid Janssen står i spidsen for Section 1 af skiskolen, det er dem, der har styr på det hele og altid vinder konkurrencer, mens Dave Marshak er leder for Section 8, hvor fokus er druk og fest. De to meget forskellige fremgangsmåder kommer i skarp konkurence med hinanden, mens ejeren af deres ski hotel desperat prøver at sælge etablissementet.
Det går dårligt for Joshs football-hold men lykken vender da Josh får lov til at få sin bedste ven med på holdet: hunden Buddy. Pludseligt vinder holdet alle kampe og rygtet om mirakelhunden spreddes i verden. To onde russiske cirkusarbejdere hører om Buddy og de lykkes efter utallige forsøg med at stjæle Buddy – præcis før finalekampen.
Den legendariske surfer J.C. (Sean Pertwee) er havets ukronede konge efter at have besejret surfernes skræk, "The Boneyard". Men dengang var han 20 år. Nu fylder han snart 30 og har svært ved at acceptere, at han bliver ældre. Endnu sværere har han ved at håndtere sit forhold til sin sexede kæreste Chloe (Catherine Zeta-Jones). Hun vil have stabilitet, og hvis han fortsætter med at jage sin surferdrøm, bliver det uden hende. Så er spørgsmålet: Hvad betyder mest for J.C.? Baben eller bølgerne?