Dybt inde i de forblæste sumpe i det middelalderlige krigshærgede Japan bor der en fattig kvinde og hendes svigerdatter. De opretholder livet ved at myrde vildfarne samuraier, kaste deres lig ned i et dybt, mørkt hul og sælge deres ejendele for korn. Da en nabo vender tilbage fra kampene, kommer lyst, jalousi og raseri til at true trioens eksistens, og en uheldsvanger, stjålet åndemaske besegler deres uhyggelige skæbne.

Langsomt kommer du til bevidsthed i ethalvmørkt, ulækkert, stinkende kældertoilet. Du er lænket til et tykt rør. I den modsatte ende af rummet får du øje på en anden person, lænket præcis som dig selv. Så opdager du liget på gulvet i midten af lokalet. Der står en kassettebåndoptager ved siden af liget. Langt udenfor din rækkevidde. I din lomme finder du et kassettebånd. Du er fanget i en modbydelig, udspekuleret fælde. Hvorfor? Hvordan slipper du løs? Én af Jer - men kun én - kan måske komme herfra i live. Det kræver, at du er i stand til at gøre noget meget, meget grimt ved dig selv og gøre noget helt forfærdeligt ved den anden. Ønsker du at leve? Ønsker du virkelig at leve?

Fortællingen omhandler fire søskende, som ankommer fra England til USA med deres mor. Da hun dør, søger børnene ly i et forladt hus, som viser sig at gemme på dystre, faretruende kræfter.

Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.

Det er den 4. juli, uafhængighedsdag, og der er dømt fest! De fire venner, Julie, hendes fyr, Barry, veninden Helen og hendes fyr, Ray, kører op til et øde udkigspunkt for at blive godt og grundigt fulde, inden de begynder på deres voksenliv og planlagte karrierer. De får rigeligt inden for vesten, men alting er stadig skægt. Lige indtil de på tilbagevejen med et flænsende bump rammer et eller andet på vejen. Et eller andet, der i mistænkelig grad ligner et menneske. Hvad nu? Skal deres liv være forbi, næsten inden det er begyndt?! Nej! De smider kroppen i havet og kører dybt rystede hjem. Og så sker der ikke mere. Før næste sommer. Hvor en eller anden sender Julie et brev. "Jeg véd, hvad du gjorde sidst sommer". En eller anden har besluttet, at regningen skal betales... Med blod!

Da vi sidst forlod Julie, havde hun lige tilbragt en hel sommer på desperat flugt for sit liv, mens mange af hendes venner var blevet brutalt myrdet. Denne sommer skal være anderledes! Hendes veninde har vundet en tur til sol, sommer og hvide sandstrande - og Julie bliver inviteret med, så hun kan får rædslerne på afstand. Men gæt engang: tror du, at Julie får en stille og rolig ferie? Eller vil Bahamas strande blive tilsølet med blod?

Da en af deres egne mister sin kone og datter i hænderne på en seriemorder, er et hold spøgelsesjægere fast besluttet på at fange de kæres ånder, så deres ånd endelig kan hvile i fred.