Andrei Tarkovskys mesterværk Vandringsmanden fra 1979 er en af Ruslands allerstørste science fiction-film. Den er blevet kaldt Tarkovskijs mest pessimistiske vision af verden, men det er også hans måske mest tilgængelige film, åben for allehånde fortolkninger. Løst baseret på en roman af forfatterne Arkady og Boris Strugatsky er det en filosofisk fabel om en videnskabsmand og forfatter, der følger en såkaldt stalker ind i det forbudte territorium kaldet Zonen, som staten har afspærret, og hvor rygtet vil vide, at mennesker kan få deres inderste ønsker opfyldt. Turen gennem militære kontrolposter og obskure farer bliver en rejse ind i en anden verden, hvor Tarkovsky lader virkeligheden vige for abstrakte billeder og livsanskuelser med en overrumplende originalitet.
Den tidligere politimand Max driver omkring i ødemarken, hvor bander hærger og slår hinanden ihjel for en tankfuld benzin. Han ankommer til et fort, hvor en gruppe mennesker forskanser sig og prøver at bekæmpe netop en af de bander, der vil have fingre i deres store mængder benzin og bliver blandet ind i kampen.
Fem år efter en usynlig tilstedeværelse drev det meste af samfundet til selvmord, gør en overlevende og hendes to børn et desperat forsøg på at komme i sikkerhed. Filmen er en Netflix film af Susanne Bier
Efter et fejlslagent eksperiment opdager en videnskabsmand at han måske er den eneste mand tilbage på jorden.
En dystopisk , relativt nærliggende fremtid. Befolkningsudvikling og ressourceudnyttelse holdes under kontrol ved at genfødes påny når man fylder 30 år. Menneskerne bor i et højteknologisk miljø under jorden. Politimænd har til opgave at forhindre folk i at flygte fra det kontrollerede samfund.
Som Aki står dér alene på det udbrændte og ødelagte Times Square, afslører hendes øjne en indre konflikt. Mens døden og den fjendtlige hær lurer overalt, må Aki finde troen på, at menneskelige værdier som mod, vilje og kærlighed, i sidste ende vil redde Jorden fra udslettelse. Historien om en heltindes nådesløse kamp mod ondskaben er i gang. Aki opfører sig, taler og ser ud nøjagtig som et menneske. Men det er hun ikke. Hun er skabt på en computerskærm.
Et gigantisk jordskælv har efterladt L.A. som en ruinhob, der takket være den enerådige præsident er lavet om til et gigantisk frilandsfængsel. Da præsidentens datter flygter ind i området med farmands hemmelige våben under armen, sender han den berygtede Snake ind efter hende. Snake skal finde våbnet og dræbe datteren, men han har et problem med autoriteter.
Mega City i det 23. århundrede. Her har Dommerne magten, og den nidkære og barske Dommer Dredd er deres bedste mand. Dredds eneste ønske er at opretholde loven, hvilket ofte får konsekvenser for andre mennesker, skurke såvel som venligtsindede. Da en ondsindet Dredd-dobbeltgænger begynder at myrde løs blandt byens mediefolk, får Dredd for alvor problemer. Han skal både bevise sin uskyld og redde byen fra undergang.
I år 2670 trues det harmoniske samliv mellem mennesker og aber af både den militante Gorilla, General Aldo og en voldelig gruppe af endnu intelligente menneskelige mutanter. Den stigende spænding mellem de to grupper eksploderer i en apokalyptisk konfrontation, der lægger hele civilisationen i ruiner. Da dødens stilhed indfinder sig og ødelæggelsernes omfang bliver synlige, er alt tilsyneladende forbi. Men der er stadig et spinkelt håb for de overlevende.
Stedet er USA i det 21. århundrede. Samfundet er ved at gå til grunde i anarki og barbari som følge af en dødbringende pest. Den eneste, der er i stand til at udvikle en vaccine, er den smukke Pearl Prophet (Dayle Haddon), som er halvt menneske, halvt robot. Men under sin desperate kamp for at helbrede verden tages Pearl til fange af de menneskeædende Flesh Pirates, som har i sinde at beholde serummet selv... og bemægtige sig verdensherredømmet! Nu er det kun den toptrænede sværdkæmper Gibson Rickenbacker (Van Damme), der kan redde hende - og komme menneskeheden til undsætning.