På en fjerntliggende internatskole i den franske provins udspilles et dødeligt passionsdrama. En bedraget hustru og en mishandlet elskerinde har mere til fælles end den samme mand - de frygter og hader den sadistiske despot lige meget. Sammen planlægger de to kvinder det perfekte mord med et vandtæt alibi, men da gerningen er blevet udført, går noget helt forfærdeligt galt.

Lumberton, North Carolina. Den unge Jeffrey Beaumont vender tilbage til en lille forstad, da hans far får et slagtilfælde. Fundet af et afskåret øre bliver Jeffreys adgang til den idylliske bys underverden, der omfatter vold, afpresning og sadisme. Jeffrey begynder at se den pæne, jævnaldrende Sandy, men er samtidig tiltrukket af den noget ældre natklubsangerinde Dorothy. Hans forsøg på at hjælpe Dorothy, fører ham i kontakt med psykopaten Frank.

En ung forfatter, der bor i London, følger mennesker i håb om at bruge deres liv i sine romaner, men hobbyen bliver en besættelse, og han finder snart ud af, at han går længere, end han havde tænkt sig.

Et filmhold er forsvundet under en ekspedition ind i Amazonas uvejsomme jungle. Det eneste spor er en enkel filmrulle, der finder vej tilbage til civilisationen. Indholdet viser sig at være ekstremt bloddryppende og afskyvækkende i form af tortur, kannibalisme og seksuelle overgreb. Alligevel beslutter en gruppe modige eventyrere at finde det forsvundne filmhold.

Den småkorrupte politimand Rick får til opgave at passe på USA's forsvarsminister til et boksestævne. Da ministeren bliver skudt er der pludselig 14.000 mistænkte, og så er fanden løs i Laksegade.

Peter Bowman tages som gidsel af en illegal gruppe, mens han er udstationeret i Sydamerika. Hans kone Alice er dybt rystet og falder først til ro, da Peters søster og en gidselekspert fra forsikringsbureauet ankommer. Men det viser sig, at Peters firma er på fallitens rand, og at alle forsikringer er annuleret. Forsikringsmanden rejser hjem, og Alice står alene tilbage.

På militærbasen Presidio uden for San Fransisco bliver en kvindelig soldat myrdet. Kriminalbetjent Jay Austin får til opgave at opklare sagen, også selvom han ikke kommer særlig godt ud af det med basens chef Alan Caldwell. Det lykkes dog de to brushaner at forene kræfterne i en efterforskning, der leder dem på sporet af en smuglerbande.

I New Orleans begår tre små-forbrydere et bankrøveri og stikker af med politiet i hælene. Da den ene af dem er alvorligt såret, søger de tilflugt på en bar og tager kunderne og personalet som gidsler. Nu er gode råd dyre. Politiet planlægger et angreb på baren, mens de tre forbrydere til gengæld overvejer, hvordan de skal slippe væk. Undervejs viser det sig, at trekløveret ikke er de eneste forbrydere på baren.